Nicolej Krickau bliver ny træner i GOG

Nicolej Krickau er nu klar til at blive præsenteret som ny træner i GOG. Parterne blev enige i går. Arkivfoto: Frank Cilius/Scanpix

Nicolej Krickau bliver ny træner i GOG

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

HÅNDBOLD - Torsdag faldt brikkerne på plads, så den 30-årige Skanderborg-træner Nicolej Krickau bliver ny træner i ligaklubben GOG.

GOG og Skanderborg er blevet enige om de økonomiske betingelser for, at Krickau kan blive løst fra sin kontrakt fra 1. juli.

Det holdt hårdt, fordi GOG gik bag om ryggen på Skanderborg, men Nicolej Krickaus store interesse for at få lov at skifte til en større klub, et større job og en større løn fik Skanderborg til at vende tilbage til forhandlingerne med fynboerne.

- For et år siden forlængede vi kontrakten med Nicolej Krickau til 2018, men efter unødvendigt lange forhandlinger er vi kommet frem til en løsning, så Nicolej rejser videre et år før tid, siger Skanderborgs sportschef Torben Væver.

- Det skal ikke være nogen hemmelighed, at det er med både våde og glade øjne på én gang, for det er en stor personlighed, der nu forlader klubben efter mange års fantastisk arbejde.

Nicolej kom til klubben som spiller i sommeren 2005 under daværende cheftræner Peter Bredsdorff Larsen, og de første tre år var han en del af det bedste herrehold. Kort tid efter han startede som spiller, gik han ind i ungdomsafdelingen som træner, og allerede i 2006/2007-sæsonen vandt han den første DM titel med U14-drengene.

Fysikken holdt ikke til livet som spiller, så efter 2007/2008-sæsonen stoppede han og helligede sig trænergerningen. Han var med, da klubben startede SHEA-akademiet i 2008 og har haft en afgørende betydning for genopbygningen af ungdomshåndbolden i Skanderborg.

I 2011 blev han udnævnt til assistenttræner for ligaholdet, hvor han fungerede i tre sæsoner sammen med klublegenden Jesper Holm. Da Jesper Holm i 2014 rejste til Norge, overtog Nicolej titlen som cheftræner og har de seneste tre sæsoner haft titlen som ligaens yngste cheftræner. Det er han dog ikke længere, efter at 28-årige Martin Hjortshøj er blevet cheftræner i Randers.

- Vi er stolte over at have været med til at udvikle Nicolej fra U14-træner til den mest eftertragtede danske træner på liganiveau. Men vi har også våde øjne i dag, for det bliver nogle store sko, vi skal have udfyldt til den kommende sæson, siger Torben Væver.

- Nicolej Krickau har igennem mange år været en god sparringspartner for rigtig mange her i klubben, fra ungdom til seniorniveau, og de kompetencer skal vi have erstattet. Nicolej har altid været en omgængelig personlighed i Skanderborg Håndbold. At vi nu kan annoncere, at Nicolej Krickau rejser videre til en klub med større økonomiske kræfter end os, er en del af vort mangeårige DNA. Vi har udviklet og formet et utal af spillere og trænere i klubbens historie, og det agter vi at fortsætte med. Men det er heller ingen hemmelighed, at Skanderborg Håndbold med udflytningen til de nye faciliteter, er i fuld gang med at forberede en ny æra, hvor vi selv ønsker at skabe nogle økonomiske rammer, der gør, at vi i fremtiden ikke nødvendigvis sender alle de største talenter videre i håndboldsystemet i Danmark, siger Torben Væver, der er i fuld gang med at finde afløseren for Krickau.

Nicolej Krickau bliver ny træner i GOG

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Seneste klip fra superligaen
Afspil video
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen giver deres bud på aftenens danske nier!
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen giver deres bud på det danske angreb i kampen mod Montenegro.
Afspil video
Kom helt tæt på Alexander Zorniger og Brøndby IF!
Flemming Povlsen kom helt tæt på Brøndby IFs tyske træner, Alexander Zorniger.
Afspil video
Bechmann udpeger Superligaens fem bedste angrebskonstellationer!
Tommy Bechmann udpeger Superligaens fem skarpeste angrebskonstellationer.
Afspil video
Vi har interviewet FCM's tårnhøje angrebsduo!
Vi kom helt tæt på FC Midtjyllands angrebsduo, Paul Onuachu og Alexander Sørloth, og spurgte ind til deres samarbejde.
Afspil video
Kæft, trit og retning! Se analysen af Alexander Zorniger!
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen analyserer Alexander Zornigers tyske mentalitet.
Annonce
Annonce