Mike Paulsen sikrede Odder et vigtigt point i vanvittig afslutning

Mike Paulsen blev helten for Odder, da han få sekunder før slutfløjtet udlignede til 26-26 på straffekast. Arkivfoto: Morten Pape

Mike Paulsen sikrede Odder et vigtigt point i vanvittig afslutning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

HÅNDBOLD - Hvis bare Odders håndboldmænd kunne spille alle kampe i på hjemmebane, ville det se godt ud. Med 26-26 mod topholdet TMS Ringsted har holdet nu ikke tabt i syv hjemmekampe i streg. Sæsonens hidtil eneste nederlag i Spektrum Odder var i første kamp, siden har holdet sikret sig 13 point i egen hal.

At det så kun er blevet til to på udebane, er en anden sag. Det ene point mod TMS Ringsted onsdag aften var yderst vigtigt i en meget tæt 1. division.

Facit blev sikret efter et dramatisk afslutning. Med 12 minutter igen lignede Odder et tabende mandskab bagud med seks mål. Forinden var gået en periode med to brændte straffekast og yderligere fire oplagte målchancer uden gevinst.

- På det tidspunkt viste spillerne bare masser af vilje og mandsmod, siger Odder-træner Mads Brandt.

Rødt kort og straffekast

Christan Dalmoses tropper begyndte at vakle, og med 35 sekunder igen kunne Nikolaj Læsø kaste bolden ned i et tomt mål til reducering 26-25.

I det sidste angreb forivrede ellers rutinerede Rune Ohm sig. Med 13 sekunder igen havnede returbolden fra hans afslutning i favnen på Nikolaj Læsø. Han blev hårdhændet nedlagt af gæsternes Michael Riis.

Dommerne takserede det til et direkte rødt kort og tilkendte Odder et straffekast. Det tillader reglerne at gøre, selv om forseelsen ikke blev begået tæt på Ringsted-målet.

Mike Paulsen, der tidligere i kampen havde brændt et straffekast, udnyttede chancen og udlignede til 26-26.

Grund til jubel

- Når man er bagud med seks mål 12 minutter før tid, og bagud med to mål med lidt over et minut tilbage, så skal man være glad for et point, siger Mads Brandt.

Odder møder i de næste par kampe yderligere to tophold.

- Vi skal godt nok en tur til Sydhavsøerne, men ellers har vi alle topholdene på hjemmebane. Det skal vi glæde os over, siger Mads Brandt med henvisning til den gode hjemmebanestatistik.

Odder26 (14) TMS Ringsted26 (14)



1. division, mænd



Stillinger undervej: 5-1, 6-7, 10-10, 12-10, 14-14, 15-18, 17-23, 23-25, 26-26.

Målscorere for Odder: Mike Paulsen 8, Nikolaj Læsø 6, Mads Peter Lønborg 3, Tobias Jørgensen 3, Ronnie Mathiasen 2, Martin Bisgaard 2, Jonas Corneliussen 1, Frederik Sass 1.

Topscorere for TMS Ringsted: Anders Møller 6, Mads Dudek 5, Michael Riis 4.

Udvisninger: Odder 3, TMS Ringsted 7.

Mike Paulsen sikrede Odder et vigtigt point i vanvittig afslutning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Seneste klip fra superligaen
Afspil video
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen giver deres bud på aftenens danske nier!
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen giver deres bud på det danske angreb i kampen mod Montenegro.
Afspil video
Kom helt tæt på Alexander Zorniger og Brøndby IF!
Flemming Povlsen kom helt tæt på Brøndby IFs tyske træner, Alexander Zorniger.
Afspil video
Bechmann udpeger Superligaens fem bedste angrebskonstellationer!
Tommy Bechmann udpeger Superligaens fem skarpeste angrebskonstellationer.
Afspil video
Vi har interviewet FCM's tårnhøje angrebsduo!
Vi kom helt tæt på FC Midtjyllands angrebsduo, Paul Onuachu og Alexander Sørloth, og spurgte ind til deres samarbejde.
Afspil video
Kæft, trit og retning! Se analysen af Alexander Zorniger!
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen analyserer Alexander Zornigers tyske mentalitet.
Annonce