Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Magnussen bliver bedre beskyttet i Haas-bilen i år

Haas-køreren Kevin Magnussen bliver beskyttet bedre i Haas-bilen i denne sæson.

Magnussen bliver bedre beskyttet i Haas-bilen i år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Haas blev det første Formel 1-mandskab, som præsenterede et glimt af holdets nye bil i denne sæson.

Kevin Magnussen skal i denne Formel 1-sæson køre i en fintunet udgave af Haas-bilen.

Haas præsenterede onsdag som det første af de ti Formel 1-hold digitale billeder af en ny bil, som er præget er mere beskyttelse af køreren.

Det skyldes regelændringer i Formel 1, som har krævet mere sikkerhed i bilerne.

Den nye Haas-bil bliver kaldt VF-18 og er en udvikling af sidste års model, VF-17. Den første udgave hed VF-1 og blev produceret i 1988.

Mest synlige forskel er en ny halo, som er en slags bøjle, der sidder monteret rundt om køreren for at beskytte mod flyvende genstande.

Desuden er den såkaldte hajfinne bagpå bilen blevet mindre, men ellers er der ikke sket de store ændringer.

- Den største forskel i bilens udvikling er tilføjelsen af denne halo, siger Haas-teamchef Günther Steiner til holdets hjemmeside.

Det har krævet omfattende studier af bilens aerodynamik at designe den omtalte halo, og det krævede modifikationer af bilen.

Ifølge James Allison, der er teknisk chef hos Mercedes, kan halo-beskyttelsen modstå vægten af en London-dobbeltdækkerbus.

Med få andre regelændringer i denne sæson er Haas-bilen fintunet mere end den er bygget om fra bunden af, forklarer teamchefen.

- Vi kan se elementer fra sidste år på dette års bil.

- Vores 2017-bil var egentlig ret god, men vi fik ikke altid det bedste ud af den. Det er det, som vi går efter at forbedre i 2018.

- Vi har gjort bilen så let som muligt, så den kan klare mere. Vi har været bedre til skabe en bil med den vægt, som vi ønskede, siger Steiner.

Sidste år endte Haas som samlet nummer otte i konstruktørernes mesterskab.

Sammen med holdkammeraten Romain Grosjean skal Magnussen teste bilen i Barcelona fra 26. februar til 1. marts og igen fra 6. til 9. marts.

Formel 1-sæsonåbningen foregår i Melbourne i Australien 25. marts.

Seneste klip fra superligaen
Afspil video
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen giver deres bud på aftenens danske nier!
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen giver deres bud på det danske angreb i kampen mod Montenegro.
Afspil video
Kom helt tæt på Alexander Zorniger og Brøndby IF!
Flemming Povlsen kom helt tæt på Brøndby IFs tyske træner, Alexander Zorniger.
Afspil video
Bechmann udpeger Superligaens fem bedste angrebskonstellationer!
Tommy Bechmann udpeger Superligaens fem skarpeste angrebskonstellationer.
Afspil video
Vi har interviewet FCM's tårnhøje angrebsduo!
Vi kom helt tæt på FC Midtjyllands angrebsduo, Paul Onuachu og Alexander Sørloth, og spurgte ind til deres samarbejde.
Afspil video
Kæft, trit og retning! Se analysen af Alexander Zorniger!
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen analyserer Alexander Zornigers tyske mentalitet.