Lyngby snupper sidste playoffplads i 1. division


Lyngby snupper sidste playoffplads i 1. division

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

På to mål i slutfasen vinder Lyngby 2-1 i Helsingør og skal spille op superligaoprykning.

Lyngby skal spille om at rykke op i Superligaen efter en dramatisk afgørelse på 1. division.

De kongeblå scorede to gange i slutfasen i udekampen mod Helsingør og vendte et truende nederlag til en 2-1-sejr i sidste spillerunde og snuppede rækkens tredjeplads.

Nicolai Geertsen blev den helt store helt, da han stod for begge Lyngbys scoringer.

I det 83. minut udlignede han, da han oversprang sin oppasser, og på kanten til tillægstiden scorede han igen med hovedet efter mangelfuld opdækning på en dødbold.

Den umiddelbare taber blev Næstved, der igennem det meste af lørdagen lå til at snuppe tredjepladsen, da Lyngby og Fremad Amager begge var bagud.

Efter en satsning i de sidste minutter indkasserede Næstved et mål hjemme mod Thisted og måtte nøjes med 1-1. En 2-0-scoring til Næstved kunne ellers sikre holdet tredjepladsen - medmindre Lyngby havde lavet endnu et sent mål.

Det bliver Vendsyssel, som Lyngby skal møde i to playoffkampe om en plads i Superligaen. Hobro og Viborg mødes i den anden duel om en plads i Superligaen.

Det var ellers Fremad Amager, som var i pole position til at tage tredjepladsen inden sidste spillerunde, da holdet havde et point mere end både Lyngby og Næstved inden runden.

Hurtigt svandt amagerkanernes superligachancer voldsomt ind i udekampen mod Viborg, der kunne nå direkte oprykning.

Først fejlede Fremad Amager-målmand Nicklas Dannevang efter et kvarter, da Mikkel Agger kunne score efter en klodset returbold. Fem minutter før pausen blev Dannevang passeret igen, da Jeff Mensah bragede Viborg på 2-0. I løbet af anden halvleg blev det både 3-0 og 4-0.

Christoffer Boatengs fuldtræffer for Næstved i det 4. minut så længe ud til at være nok for de grønblusede, indtil Nicolai Geertsen andetsteds sendte Lyngby på superligakurs i den dramatiske slutfase.

Lyngby snupper sidste playoffplads i 1. division

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Seneste klip fra superligaen
Afspil video
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen giver deres bud på aftenens danske nier!
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen giver deres bud på det danske angreb i kampen mod Montenegro.
Afspil video
Kom helt tæt på Alexander Zorniger og Brøndby IF!
Flemming Povlsen kom helt tæt på Brøndby IFs tyske træner, Alexander Zorniger.
Afspil video
Bechmann udpeger Superligaens fem bedste angrebskonstellationer!
Tommy Bechmann udpeger Superligaens fem skarpeste angrebskonstellationer.
Afspil video
Vi har interviewet FCM's tårnhøje angrebsduo!
Vi kom helt tæt på FC Midtjyllands angrebsduo, Paul Onuachu og Alexander Sørloth, og spurgte ind til deres samarbejde.
Afspil video
Kæft, trit og retning! Se analysen af Alexander Zorniger!
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen analyserer Alexander Zornigers tyske mentalitet.
Annonce
Annonce
Annonce