Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Lokalråd vil sikre skolevejen i Træden

En ny cykelsti vil koste cirka 700.000 kroner. Foto: Martin Ravn

Lokalråd vil sikre skolevejen i Træden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Træden - Egentlig har borgerne i Tønning og Træden arbejdet på at få en cykelsti fra Træden og til Tønning-Træden Friskole i 13 år.

Alligevel har målet om en mere sikker skolevej for områdets børn aldrig været så langt som nu.

For første gang har Teknik & Miljø i Horsens Kommune udarbejdet et skitseforslag til, hvordan en ny cykelforbindelse kan se ud.

Samtidig er projektet også for første gang kommet på den politiske dagsorden, idet både Teknisk Udvalg, Økonomiudvalget samt byrådet i løbet af foråret skal tage stilling til, om man fra politisk hold kan sige god til projektet, som Horsens Kommune skal betale en del af.
Millioner på vej: Her skal cyklisternes forhold forbedres

Lavere hastighed

Ifølge skitseoplægget fra Teknik & Miljø, som blev færdigt lige før jul, skal der laves en såkaldt "To minus en"-løsning på Skolebakken mellem Træden by og Tønning-Træden Friskole.

I den trafikløsning vil der være plads til en bil på kørebanen, mens cyklisterne cykler i siderne bag nogle stiplede streger. Løsningen indebærer samtidig, at hastigheden nedsættes fra 80 km/t til 60 km/t.

Inden projektet kan realiseres, skal Sydøstjyllands Politi give samtykke til udførelsen. Det vil ske, hvis politiet er enige i, at projektet ikke vil medføre en forringelse af trafiksikkerheden på strækningen. Hvis politiet godkender projektet, vil hele sagen blive fremlagt for Teknisk Udvalg i løbet af foråret.