Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Lasse Norman vinder bjergtrøjen i Schweiz Rundt

Lasse Norman Hansen sikrede sig søndag bjergtrøjen i etapeløbet Schweiz Rundt.

Lasse Norman vinder bjergtrøjen i Schweiz Rundt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lasse Norman vandt endegyldigt bjergtrøjen i Schweiz Rundt, der sluttede søndag. Simon Spilak vandt samlet.

Den danske cykelrytter Lasse Norman Hansen kan nu skrive en flot sejr på cv'et, efter at sidste etape i cykelløbet Schweiz Rundt blev kørt søndag.

Den 25-årige Aqua Blue Sport-rytter vandt således endegyldigt bjergtrøjen, som han havde sikret sig efter et flot udbrud på løbets næstsidste etape.

For at snuppe trøjen skulle Lasse Norman blot komme sikkert i mål på den sidste etape, der var en enkeltstart, og hvor der ikke var bjergpoint at køre om, men han fortæller, at det var svært at forberede sig til enkeltstarten.

- Min telefon ringede uafbrudt i aftes (lørdag aften, red.). Og det var lidt irriterende, da jeg skulle have styr på planen, og jeg stressede lidt med det, sagde han efter løbet til TV2 Sport.

- Men der er rigtig, rigtig mange, som ønsker mig tillykke. Det er jeg rigtig glad for, og det er lidt overvældende.

Det lykkedes for danskeren at komme i mål, og dermed kan han kalde sig for den første danske vinder af bjergtrøjen i det velansete etapeløb Schweiz Rundt.

Søndagens etape blev vundet af den australske BMC-rytter Rohan Dennis, der allerede tidligt på etapen satte en god tid.

Nummer to og tre blev Stefan Küng og Damiano Caruso, der også kører for BMC.

Den samlede vinder af løbet blev slovenske Simon Spilak (Katusha).

Spilak lagde fundamentet for sin sejr på fredagens etape, hvor han kørte fra alt og alle og tog sejren i løbets sidste deciderede bjergetape.

På søndagens enkeltstart blev Simon Spilak nummer fem.

I den samlede stilling vandt Spilak foran italienske Damiano Caruso og hollandske Steven Kruijswijk (LottoNL-Jumbo).

Lasse Normans bjergtriumf kommer, blot en uge efter at Jakob Fuglsang stod for et andet flot dansk cykelresultat, da Astana-rytteren vandt løbet Criterium du Dauphiné.

Forhåbentlig fortsætter de gode danske resultater, når Tour de France begynder 1. juli.

Her ventes Jakob Fuglsang at spille en stor rolle for Astana, mens Lasse Norman ikke deltager i det prestigefyldte etapeløb.

Seneste klip fra superligaen
Afspil video
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen giver deres bud på aftenens danske nier!
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen giver deres bud på det danske angreb i kampen mod Montenegro.
Afspil video
Kom helt tæt på Alexander Zorniger og Brøndby IF!
Flemming Povlsen kom helt tæt på Brøndby IFs tyske træner, Alexander Zorniger.
Afspil video
Bechmann udpeger Superligaens fem bedste angrebskonstellationer!
Tommy Bechmann udpeger Superligaens fem skarpeste angrebskonstellationer.
Afspil video
Vi har interviewet FCM's tårnhøje angrebsduo!
Vi kom helt tæt på FC Midtjyllands angrebsduo, Paul Onuachu og Alexander Sørloth, og spurgte ind til deres samarbejde.
Afspil video
Kæft, trit og retning! Se analysen af Alexander Zorniger!
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen analyserer Alexander Zornigers tyske mentalitet.