Krisen kradser i AC: 3-0 nederlag til VB

Sebastian Avanzini var for første gang med i AC Horsens' startopstilling. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Krisen kradser i AC: 3-0 nederlag til VB

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Horsens: AC Horsens kom ikke ud af krisen i det første lokalopgør mod VB. Vejle-mandskabet vandt på eget græs med 3-0. AC Horsens var svækket af skader og havde bl.a to spillere, der for første gang var med i startopstillingen.

Med nederlaget skrumpede AC Horsens' forspring til VB ind til fem point før de to hold mødes på torsdag i Horsens. AC Horsens er stadig tre point foran Sønderjyske, men sønderjyderne har en kamp i hånden. Der er stadig ni point at spille om for VB og AC Horsens.

Kampen fik en hektisk indledning. AC Horsens appellerede for straffespark mod Frederik Mortensen på kampens første angreb, da han kom i klemme i VB-forsvaret. Kort efter var det VB, der testede Matej Delac. I to omgange fik Serhiy Hryn afsluttet, men gæsterne slap med skrækken.

VB overtog som ventet store dele af spillet i første halvleg, men det var først efter 26 minutters spil, at den næste chance opstod. Kjartan Finnbogason forsøgte sig med en flugter, men sendte bolden over mål.

AC Horsens var sjældne gæster foran VB-målet, men kort før pausen sendte Kasper Junker et hovedstød på oversiden af overliggeren, da han sigtede efter det fjerneste målhjørne efter hjørnespark.

AC åbnede anden halvleg med en kæmpe chance til Sammy Skytte, men tæt under mål sendte han bolden over Thomas Hagelskjær og endnu længere over målet.

Sivert Heltne Nielsen begik straffespark på Jacob Schoop i det 52. minut. Allan Sousa scorede sikkert til 1-0. Han bankede bolden ind midt i målet, da Matej Delac i AC-målet tog chancen og sprang til den ene side.

Det var tæt på at blive 2-0 kort efter, da Michael Lumb mistede bolden på kanten af eget felt, men Mikkel Qvist fik i sidste øjeblik headet bolden over egen målramme.

I det 62. minut kiksede Matej Delac et udspark. Bolden blev kvikt sendt i dybden til Allan Sousa, der sikkert straffede fejlen med målet til 2-0.

Føringen fik for alvor VB-mandskabet til at sprudle. AC Horsens satsede på at komme tilbage i kampen, og det gav maser af plads til omstillinger for hjemmeholdet.

Med et kvarter igen kiksede Matej Delac et nyt udspark. Det var tæt på at koste en scoring, men blev i sidste omgang vekslet til et hjørnespark. Men det hjalp ikke gæsterne. Kjartan Finnbogason scorede til 3-0 ved at heade bolden i mål.

AC Horsens fik lagt pres på, men Thomas Hagelskjær leverede to store redninger på Sivert Heltne Nilsen og Nicolai Brock-Madsens hovedstød, men mere blev det ikke til for de to mandskaber.

Bo Henriksen holdt ord med at ryste posen oven på 3-0 nederlaget til Sønderjyske. Fire nye mand i startopstillingen blev det til, og oven i blev der byttet rundt på pladserne og systemet. Frederik Mortensen fik superligadebut, og Sebastian Avanzini fik sin første kamp fra start i den bedste række. Sammy Skytte, Kasper Junker og Sivert Heltne Nielsen var også nye.

Hos VB var der kun en enkelt ændring i forhold til det hold, der drev gæk med Sønderjyske. Malte Amundsen afløste Tobias Mølgaard på venstre back på grund af sidstnævntes skade.

De to holds startopstillinger:

VB: Thomas Hagelskjær, Malte Amundsen, Mads Lauritsen, Mads Greve, Kerim Memija, Melker Hallberg, Jacob Schoop, Allan Sousa, Vladan Yurchenko, Serhiy Hryn, Kjartan Finnbogason.

AC Horsens: Matej Delac, Frederik Mortensen, Mads Juel Andersen, Bjarke Jacobsen, Michael Lumb, Sivert Heltne Nilsen, Mikkel Qvist, Hallur Hansson, Sammy Skytte, Sebastian Avanzini, Kasper Junker.

De to hold mødes igen på torsdag i Horsens. Der er kampstart kl. 14.

Krisen kradser i AC: 3-0 nederlag til VB

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Seneste klip fra superligaen
Afspil video
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen giver deres bud på aftenens danske nier!
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen giver deres bud på det danske angreb i kampen mod Montenegro.
Afspil video
Kom helt tæt på Alexander Zorniger og Brøndby IF!
Flemming Povlsen kom helt tæt på Brøndby IFs tyske træner, Alexander Zorniger.
Afspil video
Bechmann udpeger Superligaens fem bedste angrebskonstellationer!
Tommy Bechmann udpeger Superligaens fem skarpeste angrebskonstellationer.
Afspil video
Vi har interviewet FCM's tårnhøje angrebsduo!
Vi kom helt tæt på FC Midtjyllands angrebsduo, Paul Onuachu og Alexander Sørloth, og spurgte ind til deres samarbejde.
Afspil video
Kæft, trit og retning! Se analysen af Alexander Zorniger!
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen analyserer Alexander Zornigers tyske mentalitet.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce