Kortegaard har vænnet sig til svingdøren i AC Horsens

Thomas Kortegaard har efterhånden vænnet sig til, at han først kender alle sine nye holdkammerater, når sæsonen er gået i gang. Foto: Ole Nielsen.

Kortegaard har vænnet sig til svingdøren i AC Horsens

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

- Bo Henriksen har vist, at han altid får sammensat en god trup hen ad vejen, siger AC-veteranen.

Horsens: Thomas Kortegaard er den eneste i AC Horsens' superligatrup, som har været længere tid i klubben end manager Bo Henriksen, så han kender om nogen til den store udskiftning, som efterhånden er blevet en vane på Langmarksvej, når transfervinduet er åbent især hen over sommerferien.

- Der er vist ingen fare for, at vi er færdige med at sige enten goddag eller farvel, smiler Thomas Kortegaard.

Så sent som i torsdags fik Frederik Mortensen ophævet sin kontrakt for at få muligheden for at jagte mere fast spilletid.

- Vi er vel kun omkring 15 markspillere lige nu, men jeg er ikke nervøs. Bo Henriksen har vist, at han altid ender med at få sammensat en god trup hen ad vejen, siger AC-spilleren.

Han har lært at leve med usikkerheden i forhold til sammensætningen af truppen.

- Der er ikke noget andet Bo Henriksen eller andre trænere hellere ville, end at have truppen på plads fra første træningsdag, men i AC Horsens kender vi vores placering i hierarkiet. Vi bliver senere færdig med at sammensætte truppen end andre, fordi andre skal have handlet først, men det vænner man sig til, siger Thomas Kortegaard.

Han forventer også, at de første runder i den kommende sæson bliver spillet, inden alt falder på plads.

- Det understreger blot, at vi, som er i klubben, nu skal gøre alt for at være skarpe fra dag et. Vi har allerede nu spillerne til at kunne begynde sæsonen med en fin start-11, men vi kan selvfølgelig ikke køre efteråret igennem med de nuværende spillere, siger Thomas Kortegaard.

I AC Horsens kender vi vores placering i hierarkiet. Vi bliver senere færdig med at sammensætte truppen end andre, fordi andre skal have handlet først, men det vænner man sig til.
Thomas Kortegaard

Overlevelse en succes

Der skal formentlig spilles fem-seks runder af den nye sæson, inden alle handler er skrevet under, men det er ikke plads til en halvsløj indledning på sæsonen. Der er tre direkte nedrykkere fra Superligaen i denne sæson, så der er lagt op til et langt hundeslagsmål i bunden.

- Vi har talt om det i truppen, at der er tre nedrykkere, men det fylder ikke meget. Vi kan ikke ændre på det, og det ændrer heller ikke på, at hele truppen vil gøre alt for at vinde, hver gang vi går på banen, siger AC-spilleren.

- I sidste sæson overlevede vi lige akkurat, så hvis vi kan klare frisag i en sæson med tre direkte nedrykkere, vil overlevelse være en stor succes. Vi er vel seks-syv klubber, der skal kæmpe om at undgå de tre nedrykningspladser, så det bliver en hård kamp, siger Thomas Kortegaard.

Han blev skadet i den første playoffkamp mod Vendsyssel, men han er kommet sig.

- Det var kun en lille forstrækning, så jeg kunne begynde at løbetræne allerede i ferien, men det betød ikke ved, at det ikke var hårdt at spille 90 minutter mod AGF forleden, siger Thomas Kortegaard.

AC Horsens spiller igen lørdag klokken 13 hjemme mod Hobro. Det er holdets næstsidste test, inden premieren mod FC Nordsjælland om 14 dage.

Kortegaard har vænnet sig til svingdøren i AC Horsens

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Seneste klip fra superligaen
Afspil video
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen giver deres bud på aftenens danske nier!
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen giver deres bud på det danske angreb i kampen mod Montenegro.
Afspil video
Kom helt tæt på Alexander Zorniger og Brøndby IF!
Flemming Povlsen kom helt tæt på Brøndby IFs tyske træner, Alexander Zorniger.
Afspil video
Bechmann udpeger Superligaens fem bedste angrebskonstellationer!
Tommy Bechmann udpeger Superligaens fem skarpeste angrebskonstellationer.
Afspil video
Vi har interviewet FCM's tårnhøje angrebsduo!
Vi kom helt tæt på FC Midtjyllands angrebsduo, Paul Onuachu og Alexander Sørloth, og spurgte ind til deres samarbejde.
Afspil video
Kæft, trit og retning! Se analysen af Alexander Zorniger!
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen analyserer Alexander Zornigers tyske mentalitet.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce