Kjær visker tavlen ren inden nye landsholdsforhandlinger

Christian Eriksen og Simon Kjær udtalte sig begge under Spillerforeningens forhandlinger med DBU om en ny landsholdsaftale. Inden nye forhandlinger er tavlen visket ren.

Kjær visker tavlen ren inden nye landsholdsforhandlinger

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Simon Kjær bærer ikke nag inden nye forhandlinger mellem spillerne og DBU om en ny landsholdsaftale.

Mandag påbegynder der nye forhandlinger mellem Dansk Boldspil-Union (DBU) og Spillerforeningen om en længerevarende landsholdsaftale for herrelandsholdet.

Som følge af den seneste konflikt mellem de to parter måtte Danmark i onsdags stille med landshold bestående af amatørspillere mod Slovakiet, så DBU kunne undgå at få en disciplinærsag på halsen, hvilket et afbud ville medføre.

Siden blev DBU og spillerne enige om en landsholdsaftale, der løber til udgangen af september, så søndagens 2-0-sejr over Wales i Nations League blev sikret med de normale landsholdsspillere.

Anfører Simon Kjær spillede en rolle i forhandlingerne om en midlertidig aftale, og inden forhandlingerne genoptages, fortæller han, at tavlen er vasket ren.

- Vi er to parter, og vi må tage de tæsk, som vi har fået. Det eneste, vi kan gøre, er at se fremad, så vi ikke står i en lignende situation igen.

- Selvfølgelig har jeg en forhåbning og en forventning til, at det ikke skal ske igen. Det er jeg også helt sikker på, at DBU har. No hard feelings, tavlen er visket ren, og der skal findes en løsning, siger Simon Kjær.

Landsholdsspilleren rejser hjem til Sevilla, og herfra skal han deltage i forhandlingerne på samme måde, som han gjorde i flere uger op til konflikten.

Han ser helst, at en ny aftale kommer hurtigt på plads, så han kan lægge telefonen fra sig.

- Jeg forventer, at jeg bliver lige så meget en del af forhandlingerne, som jeg har været hele tiden. Jeg har snakket meget i telefonen det seneste stykke tid, og det vil jeg gøre igen. Det er ikke det, jeg helst vil bruge min tid på.

- Når min store dreng allerede for tre uger siden spurgte mig om, hvorfor jeg snakkede så meget i telefon, så kan I forestille jer, hvordan det har været i løbet af de seneste to uger eller fra mandag til onsdag (i sidste uge, red.).

- Det vil jeg helst være fri for, men sådan er det. Vi bærer vores del af ansvaret, og DBU bærer deres, og nu må vi komme videre, siger Simon Kjær.

De store knaster i forhandlingerne handler angiveligt om spillernes kommercielle rettigheder, og om DBU skal betragtes som arbejdsgiver for spillerne eller ej.

Kjær visker tavlen ren inden nye landsholdsforhandlinger

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Seneste klip fra superligaen
Afspil video
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen giver deres bud på aftenens danske nier!
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen giver deres bud på det danske angreb i kampen mod Montenegro.
Afspil video
Kom helt tæt på Alexander Zorniger og Brøndby IF!
Flemming Povlsen kom helt tæt på Brøndby IFs tyske træner, Alexander Zorniger.
Afspil video
Bechmann udpeger Superligaens fem bedste angrebskonstellationer!
Tommy Bechmann udpeger Superligaens fem skarpeste angrebskonstellationer.
Afspil video
Vi har interviewet FCM's tårnhøje angrebsduo!
Vi kom helt tæt på FC Midtjyllands angrebsduo, Paul Onuachu og Alexander Sørloth, og spurgte ind til deres samarbejde.
Afspil video
Kæft, trit og retning! Se analysen af Alexander Zorniger!
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen analyserer Alexander Zornigers tyske mentalitet.
Annonce
Annonce