Joachim Andersen skifter fra Sampdoria til Lyon


Joachim Andersen skifter fra Sampdoria til Lyon

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

På Twitter byder den franske storklub Lyon forsvarsspilleren velkommen. Danskeren får en kontrakt til 2024.

Fodboldspilleren Joachim Andersen skifter fra italienske Sampdoria til franske Lyon.

Aftalen løber frem til 2024 og kan angiveligt blive den største handel med en dansk spiller nogensinde.

Lyon bekræfter skiftet på Twitter, hvor klubben i en kort video byder velkommen til danskeren. Han er i videoen iført en Lyon-trøje med tallet 2024 på ryggen.

- Det er nok den største dag indtil videre i min karriere. Jeg kommer til at spille for en kæmpe klub, så det er mega fedt, siger han til TV2 Sport.

- Lyon har vist, at de virkelig ville have mig. Det er jeg glad for, og nu glæder jeg mig til at komme i gang og vise alle klubbens fantastiske fans, hvorfor klubben ville have mig, siger Joachim Andersen.

Lyon blev nummer tre i den franske liga i sidste sæson, så Joachim Andersen kan se frem til at spille med i Champions League.

For to år siden kom forsvarsspilleren til Sampdoria fra hollandske Twente.

23-årige Joachim Andersen bliver muligvis den dyreste danske fodboldspiller, der er blevet handlet.

Ifølge italienske medier sagde Sampdorias præsident, Massimo Ferrero, i sidste uge, at danskeren kostede 24 millioner euro plus 6 millioner euro i mulige bonusser.

Det svarer til henholdsvis 179 millioner kroner og 45 millioner kroner, altså i alt op mod 224 millioner kroner.

Jannik Vestergaard blev sidste år den hidtil dyreste dansker, da han blev solgt fra tyske Borussia Mönchengladbach til engelske Southampton.

Ved den lejlighed sagde forsvarsspilleren selv til B.T., at han kostede 25 millioner euro, hvilket svarede til tæt på 190 millioner kroner.

Joachim Andersen har endnu ikke spillet for Danmarks A-landshold.

For nylig skulle han have været med U21-landsholdet til EM, men en skade forhindrede det.

Allerede i 2013 tog han fra FC Midtjylland til Twente, inden turen fire år senere altså gik til Italien.

Joachim Andersen skifter fra Sampdoria til Lyon

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Seneste klip fra superligaen
Afspil video
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen giver deres bud på aftenens danske nier!
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen giver deres bud på det danske angreb i kampen mod Montenegro.
Afspil video
Kom helt tæt på Alexander Zorniger og Brøndby IF!
Flemming Povlsen kom helt tæt på Brøndby IFs tyske træner, Alexander Zorniger.
Afspil video
Bechmann udpeger Superligaens fem bedste angrebskonstellationer!
Tommy Bechmann udpeger Superligaens fem skarpeste angrebskonstellationer.
Afspil video
Vi har interviewet FCM's tårnhøje angrebsduo!
Vi kom helt tæt på FC Midtjyllands angrebsduo, Paul Onuachu og Alexander Sørloth, og spurgte ind til deres samarbejde.
Afspil video
Kæft, trit og retning! Se analysen af Alexander Zorniger!
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen analyserer Alexander Zornigers tyske mentalitet.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce