Investor og borgmester åbnede nyt p-hus

Investor Mads Peter Veiby og borgmester Peter Sørensen (S) stod for åbningen af det nye p-hus i dag kl. 10. Foto: Morten Marboe

Investor og borgmester åbnede nyt p-hus

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

HORSENS - Byens nye parkeringshus i Levysgade er nu officielt åbnet af investor Mads Peter Veiby og borgmester Peter Sørensen (S).

Det skete her til formiddag kl. 10, da en rød snor ved indkørslen blev klippet og der blev budt velkommen.

De første biler trillede ind med det samme, men langt størstedelen af de 223 pladser er endnu ledige her ved 11-tiden.

- Sådan er det, når man laver et nyt p-hus. Folk kommer ikke med det samme. De skal vænne sig til, at der er et nyt sted at parkere. Jeg er tilfreds, hvis vi efter et år har en gennemsnitlig belægningsprocent på 20, sagde Mads Peter Veiby, der havde sørget for gratis morgenmad til alle interesserede.

LÆS OGSÅ: Investor er fundet: P-hus åbner til oktober

Peter Sørensen glædede sig over udsigten til, at byens handlende nu får flere parkeringsmuligheder tæt ved strøgbutikkerne.

- Det betyder meget for folk, at de kan parkere så tæt på butikkerne som muligt. Det er et spørgsmål om komfort. Derfor håber jeg, det her p-hus vækker glæde hos både de handlende og de erhvervsdrivende, sagde borgmesteren, der påpegede, at det er en succes for Horsens, når et stort projekt som dette femetagers byggeri stables på benene og finansieres uden offentligt tilskud fra kommunen.

LÆS OGSÅ: Nu rejser p-hus med 230 pladser sig

- I mange andre byer ser man, at f.eks. p-huse opføres som et halvoffentligt forehavende med kommunal hjælp. Her i Horsens har en investor ude fra set mulighederne og potentialet i at investere i byen, hvilket jeg betragter som en succes, sagde han.

Og så en lille bonusinfo til de hurtige læsere: Der er stadig smurte rundstykker og friskbrygget kaffe på kanderne ved indgangen til parkeringshuset.

Læs mere i Horsens Folkeblad mandag.

Investor og borgmester åbnede nyt p-hus

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce