Ineos-læge: Froome pådrog sig flere brud i styrt

Chris Froome (Ineos) fik hurtig behandling, da han styrtede voldsomt før enkeltstarten i Critérium du Dauphiné onsdag. Holdet bekræftede flere brud og en Tour de France-drøm, der er ødelagt for briten.

Ineos-læge: Froome pådrog sig flere brud i styrt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Chris Froome pådrog sig brud på højre lårben, albue samt ribben onsdag i sit styrt, bekræfter Team Ineos.

Det blev en særdeles mørk dag på cyklen i Critérium du Dauphiné onsdag, da superstjernen Chris Froome røg i asfalten i et slemt styrt.

Det skete forud for enkeltstarten i løbet, og flere brud koster Froome deltagelsen i Tour de France og naturligvis også i den resterende del af Critérium du Dauphiné.

Status ifølge Team Ineos blev et brud på højre lårben og højre albue samt ribbensbrud.

Det bekræftede holdet senere onsdag i en pressemeddelelse, hvor holdlæge Richard Usher kommenterede skaderne hos Froome.

- Chris blev taget til hospitalet i Roanne, hvor de indledende undersøgelser bekræftede flere skader og især et brud på højre lårben og højre albue. Han har også pådraget sig ribbensbrud.

- Han bliver nu fløjet til Saint Etienne Universitetshospital for yderligere behandling, siger Richard Usher i meddelelsen.

I et opslag på Froomes Twitter-konto beder Froome-lejren om, at læserne har Froome i deres tanker. Derudover skriver den, at der muligvis kommer ny information torsdag.

Froome var i gang med forberedelserne til Tour de France, som han vandt i 2013, 2015, 2016 og 2017, da han styrtede under opvarmningen til enkeltstarten onsdag.

Team Ineos-holdchef Dave Brailsford var hurtigt ude og meddele, at Froome var ude af stand til at køre Tour de France senere denne sommer og berettede, at styrtet skete på en nedkørsel.

I meddelelsen senere onsdag bekræftede holdet, at Froome er ude af Touren, og Brailsford fokuserede på Froomes tilstand.

- Vores primære fokus er nu naturligvis at sikre, at Chris får den bedst mulige pleje, så han kan komme sig så hurtigt som muligt.

- Selv om vi alle kender risikoen i vores sport, så er det altid traumatisk, når en rytter styrter og pådrager sig alvorlige skader, siger holdchefen.

Han roser videre Froomes mentale styrke.

Den tidligere holdkammerat og nuværende rival Richie Porte er ked af at høre om Froomes styrt.

- Rival eller ej, og uanset hvad folk tænker om Froome, har han stadig to børn og en kone derhjemme. Ingen kan lide at se nogen komme til skade.

- Jeg håber, at det ikke er slemt, selv om det ikke lyder alt for godt, siger Porte til det britiske cykelmedie Cyclingnews.com

Chris Froome blev nummer tre i Touren i fjor, da holdkammeraten Geraint Thomas vandt løbet.

Dette års udgave af Tour de France begynder i Bruxelles 6. juli.

Ineos-læge: Froome pådrog sig flere brud i styrt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Seneste klip fra superligaen
Afspil video
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen giver deres bud på aftenens danske nier!
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen giver deres bud på det danske angreb i kampen mod Montenegro.
Afspil video
Kom helt tæt på Alexander Zorniger og Brøndby IF!
Flemming Povlsen kom helt tæt på Brøndby IFs tyske træner, Alexander Zorniger.
Afspil video
Bechmann udpeger Superligaens fem bedste angrebskonstellationer!
Tommy Bechmann udpeger Superligaens fem skarpeste angrebskonstellationer.
Afspil video
Vi har interviewet FCM's tårnhøje angrebsduo!
Vi kom helt tæt på FC Midtjyllands angrebsduo, Paul Onuachu og Alexander Sørloth, og spurgte ind til deres samarbejde.
Afspil video
Kæft, trit og retning! Se analysen af Alexander Zorniger!
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen analyserer Alexander Zornigers tyske mentalitet.
Annonce
Annonce
Annonce