Hurtig irer laver sejrshattrick i BinckBank Tour

Sam Bennett er manden, man skal slå for at få en etapesejr i BinckBank Tour.

Hurtig irer laver sejrshattrick i BinckBank Tour

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sam Bennett vandt for tredje dag i træk i BinckBank Tour. Han var marginalt hurtigere end Dylan Groenewegen.

Ireren Sam Bennett (Bora) virker ustoppelig i World Tour-løbet BinckBank Tour.

Onsdag sejrede han på 3. etape af løbet, og dermed har han indtil videre vundet alle etaper i årets udgave af BinckBank Tour. Samtidig rundede han et skarpt hjørne med sejr nummer 40 som professionel.

Mens hans første to sejre i løbet var ganske suveræne, var det kun på yderste marginal, at Bennett onsdag slog Dylan Groenewegen (Jumbo-Visma) i spurten.

Onsdagens etape blev indledt med et minuts stilhed for den afdøde cykelrytter Bjorg Lambrecht, der omkom under Polen Rundt i sidste uge. Undervejs på onsdagens rute passerede feltet Lambrechts hjemby, Knesselare. Her blev han begravet tirsdag.

Akkurat som på de to foregående etaper fik et udbrud lov til at køre, men hele tiden med et jagtende felt i kontrol. Heller ikke et brostensstykke lidt over 20 kilometer før mål skabte den ravage i feltet, der kunne have hjulpet udbryderne.

Det mest drilske for sprinterne var et sving cirka 400 meter før mål, og her opstod der så meget kaos, at det blev en lille og decimeret spurt.

Bennett var på den rigtige side af kaosset, og med få centimeters margin vandt han etapen.

- Jeg skulle holde mig ude af problemer. Det brugte jeg meget energi på, siger Sam Bennett i et interview vist på Eurosport.

Han fortæller også, at han er stolt over at være den første til at vinde tre etaper i træk i BinckBank Tour.

Ireren fører etapeløbet. Qua sine tre sejre og medfølgende bonussekunder har han 20 sekunder ned til nummer to og tre, Jasper Philipsen (UAE) og Dylan Groenewegen.

Danske Lars Bak ligger nummer seks i klassementet. Han er 23 sekunder efter Bennett.

BinckBank Tour er en del af World Touren. Etapeløbet køres i Belgien og Holland frem til på søndag.

Hurtig irer laver sejrshattrick i BinckBank Tour

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Seneste klip fra superligaen
Afspil video
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen giver deres bud på aftenens danske nier!
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen giver deres bud på det danske angreb i kampen mod Montenegro.
Afspil video
Kom helt tæt på Alexander Zorniger og Brøndby IF!
Flemming Povlsen kom helt tæt på Brøndby IFs tyske træner, Alexander Zorniger.
Afspil video
Bechmann udpeger Superligaens fem bedste angrebskonstellationer!
Tommy Bechmann udpeger Superligaens fem skarpeste angrebskonstellationer.
Afspil video
Vi har interviewet FCM's tårnhøje angrebsduo!
Vi kom helt tæt på FC Midtjyllands angrebsduo, Paul Onuachu og Alexander Sørloth, og spurgte ind til deres samarbejde.
Afspil video
Kæft, trit og retning! Se analysen af Alexander Zorniger!
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen analyserer Alexander Zornigers tyske mentalitet.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce