Horsens-forfatter tager fjerde omgang med emaljeskiltene

I sin daglige gang på Industrimuseet bliver John Juhler Hansen ofte mindet om emaljeskiltene og deres verden. Museet har en større samling, bl.a. med flere lokale skilte. Alle indgår de nu i den registrering, den nye bog rummer. FOTO: MORTEN PAPE

Horsens-forfatter tager fjerde omgang med emaljeskiltene

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

HORSENS - John Juhler Hansen kan sætte årstal på, hvornår han begyndte at samle på emaljeskilte: 1977. Da fik han foræret sit første skilt fra en nedlagt tobaksforretning i Middelfart.

I dag rummer hans samling ca. 400 forskellige skilte. Og han har et udbygget netværk til andre samlere og museer landet over.

Det hele trækker han på i sin fjerde bog om de spraglede reklameskilte, som havde deres storhedstid i årene mellem de to verdenskrige.

"Gadens blikfang" hedder værket. For som med al reklame handlede det om at fange folks opmærksomhed med farver og let aflæselige motiver.

Standard-værket

I sandhedens navn skal det siges, at de to første bøger fra henholdsvis 1984 og 1991 nok bør kaldes hefter.

Det første storværk fulgte i 2002, udsendt i samarbejde med Industrimuseet i Horsens, hvor John Juhler Hansen arbejder som registrator. Den 240 sider store bog, der bærer samme titel som den aktuelle udgivelse, blev fra første dag standardværket blandt samlere af emaljeskiltene, bl.a. fordi den rummede et omfangsrigt register over de farverige blikfang.

Nu kommer den nye bog så og slår utvivlsomt den gamle af pinden. For den føjer nyt til både skiltenes historie og til registret, der løber op i langt over 100 sider.

- I forhold til 2002-bogen er registret udvidet med 25 pct., fortæller John Juhler Hansen.

Mere end bare skilte

Udvidelsen fortæller om en samler, som stedse er på kig efter skilte og nye kontakter blandt samlere og museer.

- For skiltene er mere end bare skilte. De fortæller også industrisamfundets historie, siger han.

Emaljeteknikken er årtusinder gammel. Den blev bl.a. anvendt til et af de bedst kendte danske fund fra vikingetiden, Dagmarkorset, der menes fremstillet i Byzans i 1000-tallet.

I 1880'erne og 1890'erne udviklede fagfolkene teknikken, så man kunne anvende emalje i større formater. Skilte med husnumre og matrikelnumre var de første, og i 1890'erne fulgte reklameskiltene.

Storhedstiden faldt i 1920'erne og 1930'erne, da skiltene fandt vej til facader landet over, og oplag på flere hundrede eksemplarer var ikke ualmindelige.

Efter Anden Verdenskrig begyndte nedgangstiden. Specielt efter 1960, da supermarkederne gjorde deres indtog, gik det stærkt med at tage skiltene ned, simpelthen fordi de signalerede fortid.

20 års garanti

I dag fremstilles der stadig emeljeskilte, primært på bestilling af bryggerierne, som udnytter, at den tekniske udvikling har gjort dem billigere.

- Tilbage i mellemkrigsårene var skiltene forholdsvis dyre, og det var ikke blot et mindre greb i kassen, hvis man bestilte dem, fortæller John Juhler Hansen.

Til gengæld fik kunden skilte, der kunne tåle at være ude i al slags vej, og som ikke mistede farven.

- 20 års garanti var meget almindeligt, siger John Juhler Hansen.

Skaderne kom, hvis man smed sten på skiltene, eller hvis man ikke passede på, når man skruede dem op.

- For emaljen er smeltet glas, og hvis den kommer under tryk, springer den, forklarer den kyndige samler og forfatter.

Bare ta' dem

Hans held var, at han kom i gang med at samle, samtidig med at skiltene gik ud af brug. Derfor kunne han i mange tilfælde få skiltene for at tage dem - som da han i en periode havde feriejob som skraldemand.

Med samleriet kom interessen for skiltenes historie. Det betød kontakt til andre samlere og til museer landet over. Bl.a. gav det et godt indblik i, hvad museerne ligger inde med, da John Juhler Hansen stod for en vandreudstilling, der 1991 til 1997 cirkulerede rundt i landet.

Tre danske firmaer

Der er dog én bestemt grund til, at den hye bog føjer meget til historien om emaljeskiltene: at den lokale forfatter fik adgang til Gentofte-firmaet Johs. Thejlls arkiver.

Tre danske firmaer fremstillede emaljeskilte: Carl Lunds Fabriker fra 1886, fra 1895 Glud & Marstrand og fra 1899 Københavns Emaljeværk, som siden skiftede navn til Ravnholm Emaljeværk.

Ravnholm-værket lukkedes i 1976. Carl Lunds Fabriker drejede nøglen allerede i 1928, men Glud & Marstrand, som i dag hører til i Løsning, overtog bygninger og personale og fortsatte med emalje-produtkionen til 1966.

Johs. Thejll kom på banen i 1927 og gik sine egne veje ved at få skiltene produceret i Tyskland, hvor man havde de førende firmaer på området. Også prismæssigt kunne der konkurreres, og i årene omkring 1930 leverede firmaet 80 pct. af alle emaljeskilte til kommercielle formål.

Hver en stump papir

Siden havde Gentofte-firmaet både op- og nedture, men facit er, at det stadig eksisterer, i dag under navnet ID-Marking - stadig med emaljeskilte som en del af repertoiret.

Og det er her, firmaets arkiv kommer ind i billedet.

- For det fantastiske er, at Johs. Thejll har gemt hver en stump papir fra 1927 frem til i dag, siger John Juhler Hansen.

Dermed fik han masser af grundstof til sit arbejde med emaljeskiltenes historie, og derfor kan den nye bog bringe så meget nyt.

Omsat i tal betyder det, at registret i dag rummer 1768 forskellige skilte.

Og John Juhler Hansen tør godt sige, at nu kan listen kaldes komplet.

"Gadens blikfang" rummer på sine 264 sider 418 fotos, de 378 af dem farvefotos af emaljeskilte. Bogen udgives af Forlaget Permild & Rosengreen og koster 349 kr.
Det giver næsten sig selv, at forsiden på ?Gadens blikfang? bliver en spraglet omgang. FOTO: MORTEN PAPE
Det giver næsten sig selv, at forsiden på ?Gadens blikfang? bliver en spraglet omgang. FOTO: MORTEN PAPE
1929.
1929.
1935.
1935.
1929.
1929.
1928.
1928.
Efter 1932.
Efter 1932.
1928.
1928.
1930.
1930.
Efter 1920.
Efter 1920.

Horsens-forfatter tager fjerde omgang med emaljeskiltene

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce