Horsens bliver værtsby for Melodi Grand Prix 2016

Det bliver fjerde gang, at dansk Melodi Grand Prix kommer til Horsens. Billedet her er fra andet værtsskab i 2007, da Take That lagde vejen forbi Forum Horsens. Foto: DR

Horsens bliver værtsby for Melodi Grand Prix 2016

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

horsens - Horsens bliver værtsby for det danske Melodi Grand Prix 2016, som holdes i Forum den 13. februar.

Det bekræfter Horsens & Friends direktør Frank Panduro - i første omgang indirekte.

Horsens som værtsby skulle have været en hemmelighed indtil i eftermiddag, men kiks i kommunikationen fra DR betyder, at man allerede nu kan lægge to og to sammen og få fire til at blive ensbetydende med, at Grand Prix'et holdes i Horsens.

- Jeg kan ikke sige så meget nu, men....okay: I er gode til at regne, siger Frank Panduro til Horsens Folkeblad.

Frank Panduro meldte allerede fredag ud, at han og Horsens & Friends i dag kl. 15 i Kuben på Søndergade vil holde et pressemøde og afsløre et par gode nyheder.

I går offentliggjorde Danmarks Radio så, at man i dag kl. 15 på et pressemøde offentliggør, hvem der skal være værtsby for det danske Melodi Grand Prix 2016 - og at det vil foregå ude i den by, der er valgt som værtsby.

- Måske ikke den heldigste måde at kommunikere budskaberne ud på, hvis man vil holde indholdet af pressemødet hemmeligt indtil kl. 15 i dag?

- Njae.... Jeg vil sige så mget, at vi glæder os til at høre, hvad Jan Lagermand Lundme har at sige, er Frank Panduros kommentar og bekræfter dermed sagens sammenhæng.

Ud over de voksnes Melodi Grand Prix den 13. februar får Horsens også børnenes MGP, der holdes ugen efter, den 20. februar, i Forum.

Det er fjerde gang, at Horsens bliver værtsby for Grand Prixet.

Horsens bliver værtsby for Melodi Grand Prix 2016

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce