Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Håndboldherrerne tæver Ungarn og får perfekt EM-start

Mikkel Hansen og Danmark besejrede Ungarn ved EM i håndbold.

Håndboldherrerne tæver Ungarn og får perfekt EM-start

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mikkel Hansen så rødt, men de danske håndboldherrer besejrede alligevel Ungarn i en flot EM-premiere.

Det danske håndboldlandshold fik en perfekt indledning på håndbold-EM med en stærk præstation og en meget vigtig 32-25-sejr over Ungarn lørdag aften.

I en øredøvende larm i Arena Varazdin fik publikum både stor underholdning og periodevis glimrende dansk spil, der giver gode løfter for resten af turneringen.

De to point kom i land, på trods af at holdet måtte spille uden Mikkel Hansen i de sidste 20 minutter, fordi Paris-stjernen havde fået det røde kort efter tre udvisninger.

Men med en fremragende Rasmus Lauge som dirigent og et forsvarsspil, der blev bedre, som kampen skred frem, sikrede danskerne sig den imødesete revanche fra sidste års VM-nederlag til samme modstander.

I sin slutrundedebut som dansk landstræner stillede Nikolaj Jacobsen med højrehåndede Morten Olsen på højre back i stedet for Niclas Kirkeløkke, og det var ingen dårlig disposition.

Olsen indledte nemlig med to listige scoringer og var med præcise afleveringer med til at holde tempoet i det danske angrebsspil højt.

Den store oplevelse det danske angreb var dog Lauge, der står i selvtillid til halsen og med sin pågående facon var til stor ballade for det ungarske forsvar.

Mens det generelt så fint ud i angrebet, skulle defensiven bruge længere tid til at komme i gang, hvilket dog kan tilskrives en nærmest perfekt ungarsk åbning.

Ungarerne scorede stensikkert på de første fire angreb, og i målet fik Niklas Landin ikke fat, før han blev erstattet af Jannick Green efter 20 minutters spil.

Mens stjerneplaymakeren Mate Lekai fik en pause på bænken, gik der dog rod i den ungarske offensiv mod slutningen af første halvleg.

En scoringspause på næsten syv minutter gjorde, at Danmark kunne gå fra 11-11 til 14-11 og til pause med en 14-12-føring.

To velspillende hold fortsatte med at trække publikum helt ud på kanten af stolesæderne efter pausen, hvor et par udvisninger gav Danmark en lidt haltende start.

Fire minutter efter sidebyttet nåede Ungarn op på 16-16, men de danske spillere holdt hovederne kolde, når modgangen meldte sig.

Danmark opbyggede en 20-17-føring, men det var et slag i ansigtet, at Mikkel Hansen fik sin tredje - og noget tynde - udvisning, da han kantede Zsolt Balogh i et gennembrudsforsøg.

I Golden League-turneringen i sidste uge fik danskerne dog øvet sig i at spille uden det store omdrejningspunkt, og afløseren Michael Damgaard dræbte det ungarske håb med et par hurtige hug.

Da Morten Olsen med en hammer af en underhånd bragte Danmark på 26-20 ti minutter før tid, var der euforiske brystkassesammenstød på den danske udskiftningsbænk.

Mens nogle hundrede danske fans endelig trængte igennem i lydbilledet i den intime arena, spillede de rødhvide sig til en solid og overraskende stor sejr mod en alt andet end ufarlig modstander.

Seneste klip fra superligaen
Afspil video
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen giver deres bud på aftenens danske nier!
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen giver deres bud på det danske angreb i kampen mod Montenegro.
Afspil video
Kom helt tæt på Alexander Zorniger og Brøndby IF!
Flemming Povlsen kom helt tæt på Brøndby IFs tyske træner, Alexander Zorniger.
Afspil video
Bechmann udpeger Superligaens fem bedste angrebskonstellationer!
Tommy Bechmann udpeger Superligaens fem skarpeste angrebskonstellationer.
Afspil video
Vi har interviewet FCM's tårnhøje angrebsduo!
Vi kom helt tæt på FC Midtjyllands angrebsduo, Paul Onuachu og Alexander Sørloth, og spurgte ind til deres samarbejde.
Afspil video
Kæft, trit og retning! Se analysen af Alexander Zorniger!
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen analyserer Alexander Zornigers tyske mentalitet.