HH vandt topkampen i Odder

HH?s styrmand m/k Christina Kristensen rykker fri og scorer, uden at Odders Sofie Østerby kan stille noget op. FOTO: Søren E. Alwan

HH vandt topkampen i Odder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

HÅNDBOLD - Christina Kristensen, 36-årig veteran i Horsens Håndboldklub, er det eneste levn fra storhedstiden på det nye HH-hold i 2. division. Til gengæld er hun også et samlingspunkt, der gør en forskel.

Når Christina Kristensen var på banen, fløj HH-kvinderne hen over gulvet som Allan Simonsen i "Vild med dans".

Når hun sad på bænken, var der ofte grus i maskineriet.

Christina Kristensens rolle var som at have mor med i biografen.

Hendes frispilninger og evne til at styre spillet var den største forskel på de to tophold Odder og Horsens HK i "Spektrum" i Odder i går.

HH vandt kampen så sikkert som 26-19 efter 15-8 ved pausen.

Som cifrene fortæller, blev kampen afgjort, da HH gik fra 9-7 til 15-8.

Skarpskytter

HH præsenterede også en ny skarpskytte i Egebjerg-talentet Pernille Pagh Grimstrup, og Sofie Fynbo Larsen markerede sig også som en lovende skytte og playmaker.

Camilla Grubbe, der startede på bænken, kom ind med skarphed i afslutningerne, og Camilla Meineche viste, at hun stadig er en målvogter med et højt niveau til mere end 2. division.

- Jeg vil ikke lægge et unødigt pres på mine spillere ved at tale om oprykning. Vi har en to-årsplan og skal først rykke op i næste sæson, understregede HH-træner Lasse Andersen, der var mere afdæmpet end sin assistent Flemming Nordfoss på trænerbænken.

Hvis man studerer tabellen, er det svært at få øje på andre konkurrenter til oprykningen end netop Odder, men Odder-træner Peter Conrads hold mangler en del, sammenlignet med det hold, forgængeren Jesper D. Pedersen var tæt ved at rykke op i 1. division.

Josephine Stafrén var den største Odder-profil mod topholdet, men det ville pynte på Odder-holdet, hvis Ramona Wolter kom hjem fra SK Aarhus, hvor hun tilbringer en del tid på bænken.

Horsens var skarpest

- Vi tabte til et bedre hold, sagde Peter Conrad. Jeg var sikker på, at det hold, der var bedst til de hurtige opløb, ville vinde kampen, og det var Horsens. Vi lavede for mange tekniske fejl. Horsens var skarpere end os. Jeg råder over et udmærket potentiale, men jeg tror, mine unge spillere var tynget af kampens betydning.

Horsens HK var uden den tidligere Team Tvis Holstebro-spiller Lizette Pedersen, på grund af arbejde.

- Jeg var meget tilfreds med vort spil i 1. halvleg, men vi burde have spillet bedre efter pausen med den store føring i ryggen, sagde HH-træner Lasse Andersen.

Han har flere teenagere på sit hold og arbejder på at udvikle de unge spillere.

- Jeg ved, at der kommer en dag, da vi ikke har Christina Kristensen til at styre spillet, og så er det vigtigt, at de unge kan stå på egne ben, sagde HH-træneren.

HH er stadig en talentfabrik, og fem spillere fra akademiet kommer som en saltvandsindsprøjtning fra ungdomsafdelingen til Lasse Andersens trup før næste sæson.





Odder 19 (8) Horsens HK 26 (15)



2. division, kvinder, pulje 2



Stillinger undervejs: 1-0, 2-5, 3-7, 7-9, 8-11, 8-15, 8-16, 9-17, 11-19, 16-22, 19-26.

Mål for Odder: Anne Kildevæld 4, Kirsten Skov 4, Josephine Stafrén 3, Malene Vesterby 2, Pauline Boel 2, Line Severin 2, Stine Bundgaard 1, Sofie Østerby 1.

Mål for HH: Sofie Fynbo 7, Pernille Pagh Grimstrup 4, Camilla Grubbe 4, Signe Uhrskov 4, Christina Kristensen 2, Eva Larsen 2, Maja Salling 1, Thilde Boesen 1, Josefine Bendixen 1.

HH vandt topkampen i Odder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Seneste klip fra superligaen
Afspil video
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen giver deres bud på aftenens danske nier!
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen giver deres bud på det danske angreb i kampen mod Montenegro.
Afspil video
Kom helt tæt på Alexander Zorniger og Brøndby IF!
Flemming Povlsen kom helt tæt på Brøndby IFs tyske træner, Alexander Zorniger.
Afspil video
Bechmann udpeger Superligaens fem bedste angrebskonstellationer!
Tommy Bechmann udpeger Superligaens fem skarpeste angrebskonstellationer.
Afspil video
Vi har interviewet FCM's tårnhøje angrebsduo!
Vi kom helt tæt på FC Midtjyllands angrebsduo, Paul Onuachu og Alexander Sørloth, og spurgte ind til deres samarbejde.
Afspil video
Kæft, trit og retning! Se analysen af Alexander Zorniger!
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen analyserer Alexander Zornigers tyske mentalitet.
Annonce
Annonce
Annonce