Golfstjerne jagter Himmerland-triumf efter hole-in-one

Lucas Bjerregaard sluttede i sidste uge på 16.-pladsen ved årets anden majorturnering, der blev spillet i USA. I denne uge vil han forsøge at levere et topresultat på hjemmebane i Made in Denmark i Himmerland.

Golfstjerne jagter Himmerland-triumf efter hole-in-one

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lucas Bjerregaard er ankommet til denne uges Made in Denmark efter sit hole-in-one i sidste uges major i USA.

Golfspilleren Lucas Bjerregaard er det måske bedste danske bud på en vinder af Made in Denmark i Himmerland.

Den 27-årige nordjyde har år efter år kæmpet sig tættere på sejren, og sluttede for et år siden på sjettepladsen.

Siden den danske turnering blev spillet i Silkeborg i 2018, er han bare blevet endnu bedre.

- Alle vi danskere drømmer om at vinde den her turnering. Det er ingen hemmelighed.

- Men det handler om at styre mine forventninger lidt. Jeg har selv oplevet, at jeg måske vil det lidt for meget, siger Lucas Bjerregaard.

Selv om han i Himmerland har familie og venner, der vil hilse på ham de kommende dage, så er planen at bruge så lidt energi på alle de distraktioner, der følger med.

- Jeg skal planlægge min tid godt i den her uge, så jeg sørger for at gøre mine ting.

- Jeg har lært fra de første år i Made in Denmark, at jeg møder en masse mennesker, jeg kender, og så ryger der lige et kvarter hist og her. På den måde kan jeg ende med at bruge 11 timer på golfbanen, siger Bjerregaard.

Han er netop ankommet til Danmark med lidt jetlag efter en 16.-plads i majorturneringen PGA Championship i USA.

På sidstedagen leverede Bjerregaard turneringens eneste hole-in-one. Noget han gerne vil gentage i denne uge - og helst på det ikoniske hul 16, hvor tusindvis af tilskuere sædvanligvis er samlet.

- Der er nok ikke et hul, som jeg hare mere lyst til at lave et hole-in-one på. Det kunne være ret fedt. Men jeg kan ikke love noget. Jeg har spillet golf i 18 år, og det jeg lavede i weekenden, var kun det andet, siger han.

Lucas Bjerregaard har været med i Made in Denmark siden 2014, hvor turneringen blev spillet for første gang. Dengang blev han nummer 101. Det er senere blevet til placeringer som nummer 137, 63 og 28, inden han sidste år sluttede på sjettepladsen.

I 2017 vandt Bjerregaard sin første turnering på European Tour i Portugal, og sidste år kom nummer to, da han strøg til tops i Alfred Dunhill Links Championship i Skotland.

Arrangørerne betegner feltet til Made in Denmark som det bedste nogensinde.

De fem foregående vindere af turneringen stiller op i Gatten samt de bedste danske spillere med undtagelse af Thomas Bjørn, der er skadet. Den britiske stjerne Lee Westwood er med for andet år i træk.

Golfstjerne jagter Himmerland-triumf efter hole-in-one

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Seneste klip fra superligaen
Afspil video
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen giver deres bud på aftenens danske nier!
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen giver deres bud på det danske angreb i kampen mod Montenegro.
Afspil video
Kom helt tæt på Alexander Zorniger og Brøndby IF!
Flemming Povlsen kom helt tæt på Brøndby IFs tyske træner, Alexander Zorniger.
Afspil video
Bechmann udpeger Superligaens fem bedste angrebskonstellationer!
Tommy Bechmann udpeger Superligaens fem skarpeste angrebskonstellationer.
Afspil video
Vi har interviewet FCM's tårnhøje angrebsduo!
Vi kom helt tæt på FC Midtjyllands angrebsduo, Paul Onuachu og Alexander Sørloth, og spurgte ind til deres samarbejde.
Afspil video
Kæft, trit og retning! Se analysen af Alexander Zorniger!
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen analyserer Alexander Zornigers tyske mentalitet.
Annonce
Annonce
Annonce