Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Flytning af superligakampe irriterer politiet

Politiet kunne godt tænke sig mere forberedelsestid, når kampe i Superligaen planlægges. Arkivfoto

Flytning af superligakampe irriterer politiet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Når Viasat og Divisionsforeningen flytter kampe i Superligaen, koster det mange ekstra penge for politiet.

København: Det koster politiet og samfundet millioner af kroner og vælter pressede tjenesteplaner, at Divisionsforeningen og Viasat planlægger og flytter superligakampe med kort varsel.

Det fortæller tillidsmand Lars Wolsgaard fra Københavns Vestegns Politi til Dansk Politi, som er politiets fagblad.

- Fodbold har i forvejen særstatus. Og selv om vi ikke siger det højt, så irriterer det os voldsomt i hele politiet, fastslår tillidsmand Lars Wolsgaard fra Københavns Vestegns Politi til dansk-politi.dk.

Det er Divisionsforeningen og tv-selskaberne, som fastsætter spilletidspunktet af kampene i Superligaen.

Alene den korte planlægning af Brøndbys ligakamp mod FC København i april trak en million kroner ekstra ud af budgettet, lyder det fra politiet.

Når spilletidspunktet fastlægges med kortere varsel end fire uger, som det skete med derbykampen 17. april, så stiger timeforbruget, og så bliver det dyrere for politiet at afvikle kampen, forklarer tillidsmanden.

Hos Divisionsforeningen kan direktør Claus Thomsen ikke genkende kritikken.

- Vi gør rigtigt meget for at øge integrationen af planlægning, så den tager hensyn til de fire ugers vindue. Vi kommunikerer kampplaner ud så hurtigt, vi kan.

- Vi er ikke interesserede i, at politiet skal have ekstra besvær. Jeg kender kun til en kamp, hvor det er sket, at vi har rykket spilletidspunktet med kortere varsel.

- Det er noget, vi er opmærksomme på, og vi arbejder hele tiden på at imødekomme politiet, siger Claus Thomsen til fagbladet.

Claus Thomsen efterlyser dokumentation for, at det skulle være et problem, eller at flere kampe skulle være blevet flyttet med kort varsel.

/ritzau/

Seneste klip fra superligaen
Afspil video
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen giver deres bud på aftenens danske nier!
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen giver deres bud på det danske angreb i kampen mod Montenegro.
Afspil video
Kom helt tæt på Alexander Zorniger og Brøndby IF!
Flemming Povlsen kom helt tæt på Brøndby IFs tyske træner, Alexander Zorniger.
Afspil video
Bechmann udpeger Superligaens fem bedste angrebskonstellationer!
Tommy Bechmann udpeger Superligaens fem skarpeste angrebskonstellationer.
Afspil video
Vi har interviewet FCM's tårnhøje angrebsduo!
Vi kom helt tæt på FC Midtjyllands angrebsduo, Paul Onuachu og Alexander Sørloth, og spurgte ind til deres samarbejde.
Afspil video
Kæft, trit og retning! Se analysen af Alexander Zorniger!
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen analyserer Alexander Zornigers tyske mentalitet.