Fejlprocenten skal ned i Skanderborg

Bertram Obling snuppede fire straffekast mod Holstebro, men det var langt fra nok til at få point med hjem til Skanderborg. Arkivfoto: Angelina Owino

Fejlprocenten skal ned i Skanderborg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

HÅNDBOLD - Skanderborg Håndbold går ind til et forår, der kommer til at handle om overlevelse, og det første forsøg på om ikke kunstigt åndedræt, så at få tilført nogle tiltrængte vinder-vitaminer kiksede i den grad i Holstebro.

Hjemmeholdet vandt sikkert med 33-27, og dermed lykkedes det heller ikke for Skanderborg at få brugt den opsparede indebrændthed over omkampen til at få point.

I de to klubbers første møde endte opgøret uafgjort, men Holstebro-mandskabet nedlagde protest over sit eget dommerbords håndtering af slutsekunderne og fik tildelt en omkamp.

- Det er ikke et krav, at et hold som vores skal vinde på udebane over Tvis/Holstebro, men vi var glade for det ene point, som vi havde spillet os til. Det lykkedes os ikke at få det overført til omkampen, siger Skanderborg-træner Nicolej Krickau.

Skanderborg spiller igen allerede tirsdag ude mod HC Midtjylland.

- Vi skal have kampene hurtigt ud af systemet og så tage dem enkeltvis, siger Nicolej Krickau med henvisning til, at Skanderborg som bundhold har brug for hvert eneste point, det overhovedet er muligt at komme i nærheden af.

I Holstebro var Skanderborg i front med 1-0, men hjemmeholdet svarede igen med en føring på 4-1, og det gav et meget passede billede på styrkeforholdet.

Skanderborg lavede for mange fejl, og det kostede. Fejlprocenten skal ned i de kommende kampe, hvis chancen for point skal være til stede.

Skanderborg fulgte med til 9-9, inden Holstebro spurtede til pause med en føring på 16-11.

- Der var ikke bund nok i vores forsvar, og det gav vores keepere alt for dårlige forudsætninger for at have redninger, og så blev vores angrebsspil for stresset, fordi vi hele tiden var bagefter, siger Skanderborg-træneren.

Bertram Obling gjorde ellers sit ved at snuppe fire straffekast, men derudover var det småt med lyspunkter.

Christian Bonefeld leverede en fin præstation, men der skal mere til, hvis Skanderborg skal overleve i den bedste række.

- I anden halvleg måtte vi tage chance og jagte heldet. Vi satsede og fik også udbytte af det, men afstanden til Holstebro var for stor, siger Nicolej Krickau.

Skanderborgs Besard Hakaj fik comeback, men stregkæmpen er trods sine fem scoringer stadig et godt stykke fra topformen oven på sin lange skadespause.

Hos Holstebro var der gensyn med den tidligere Skanderborg-spiller Peter Balling, der er klar oven på sin korsbåndsskade.

TTH Holstebro33 (16) Skanderborg27 (11)



Håndboldliga, mænd



Stillinger undervejs: 0-1, 4-1, 9-9, 16-11, 20-14, 27-20, 30-26, 33-27.

Målscorere for Tvis/Holste.: Emil Sidelmann 7, Kasper Kildelund 6, Simon Birkefeldt 5, Vignir Svavarsson 4, Martin Lysdal Hansen 4, Viktor Östlund 4, Peter Balling 2, Magnus Bramming 1.

Målscorere for Skanderborg: Kasper Irming 6, Besard Hakaj 5, Morten Kirk Olesen 5, Rasmus Andersen 3, Martin Larsen 3, Kristian Bonefeld 1, Frederik Ladefoged 1, Mike Haack 1, Mathias Smed 1, Mikkel Kaagaard Andersen 1.

Udvisninger: Tvis/Holste. 3, Skanderborg 2.

Fejlprocenten skal ned i Skanderborg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Seneste klip fra superligaen
Afspil video
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen giver deres bud på aftenens danske nier!
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen giver deres bud på det danske angreb i kampen mod Montenegro.
Afspil video
Kom helt tæt på Alexander Zorniger og Brøndby IF!
Flemming Povlsen kom helt tæt på Brøndby IFs tyske træner, Alexander Zorniger.
Afspil video
Bechmann udpeger Superligaens fem bedste angrebskonstellationer!
Tommy Bechmann udpeger Superligaens fem skarpeste angrebskonstellationer.
Afspil video
Vi har interviewet FCM's tårnhøje angrebsduo!
Vi kom helt tæt på FC Midtjyllands angrebsduo, Paul Onuachu og Alexander Sørloth, og spurgte ind til deres samarbejde.
Afspil video
Kæft, trit og retning! Se analysen af Alexander Zorniger!
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen analyserer Alexander Zornigers tyske mentalitet.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce