FCK indleder Champions League-jagt på kunstgræs i Wales

For første gang i to år er FC København med i kvalifikationen til Champions League. For to år siden blev Qarabag fra Aserbajdsjan endestationen i den afgørende kvalifikationsrunde. FCK var senest i gruppespillet for tre år siden. Dengang blev cypriotiske Apoel FC slået i den afgørende kvalifikationsrunde.

FCK indleder Champions League-jagt på kunstgræs i Wales

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ståle Solbakken giver gerne favoritværdigheden til FC København før mødet med walisiske The New Saints.

Det er tre år siden, at et dansk hold senest var repræsenteret i Champions Leagues gruppespil, men FC København står med gode muligheder for at entrere det lukrative selskab i efteråret.

Det danske mesterhold skal godt nok igennem tre kvalifikationsrunder, før billetten til gruppespillet og indtægter i omegnen af 200 millioner kroner er sikret. Men FCK er qua gode europæiske resultater de seneste fem år seedet i alle kvalifikationsrunder.

Det betyder, at københavnerne kun møder på papiret svagere modstand. Det gælder særligt i den kommende runde, hvor walisiske The New Saints (TNS) er modstanderen. Vinder FCK, venter serbiske Røde Stjerne eller finske HJK Helsinki i næste runde.

Københavnerne er storfavorit til at slå det europæiske miniputhold TNS over to kampe. Tirsdagens udekamp i Wales er dog ikke en walkover, understreger FCK-manager Ståle Solbakken.

- Det er et hold, som vi skal slå over to kampe, men vi må ikke kimse ad dem. Slet ikke på deres egen kunstgræsbane, for den kunstgræsbane blev ikke lagt i år. Heldigvis har vi to kampe, og vi tager derover for at vinde den første kamp, og ellers må vi tage dem i Parken, siger nordmanden.

FCK har imponeret resultatmæssigt i sæsonens to første kampe ved først at vende 0-2 til en 3-2-sejr ude over OB, før AGF blev slået 2-1 i fredags.

Det 13-foldige walisiske mesterhold har aldrig taget en nævneværdig skalp i Europa. Spørgsmålet er, om FCK ikke allerede har mødt to hold, der er væsentligt bedre end waliserne. Det vil Solbakken kun forholde sig til i en diplomatisk vending.

- Det er svært at sammenligne TNS med OB og AGF, for det er forskellige kulturer, men lad mig sige det sådan, at vi har mødt to rigtig gode superligahold, siger han smilende.

U21-landsholdsangriberen Jonas Wind taler mere bramfrit om sine lave forventninger til waliserne.

- Jeg kender ikke The New Saints, men ud fra det, jeg har hørt, er det helt klart et hold, vi skal gå ud og smadre, og det er jeg sikker på, at vi nok skal gøre. Det vil være rart at få den lukket derovre, siger Wind.

Hvis FCK skal gå hele vejen til gruppespillet, kræver det seks uger i træk med to kampe ugentligt - en i Europa og en i Superligaen. Det belaster truppen fysisk og giver færre træninger.

FCK har op til sæsonen hentet superligaprofilerne Sten Grytebust, Victor Nelsson, Karlo Bartolec og Jens Stage. De mange kampe giver mindre tid til indlæring på træningsbanen, og regningen kan blive betalt i Europa, påpeger Ståle Solbakken.

- Den største udfordring bliver at få sammenspillet holdet. Victor Nelsson skal i løbet af seks uger helst lære det, som Denis Vavro brugte et halvt år på at lære.

- Det bliver ikke de samme 11 spillere, vi kommer til at spille med i alle de kommende kampe, der kommer en masse rotation, siger han.

Tirsdagens opgør i Wales begynder klokken 20 dansk tid. Der er returkamp i Parken onsdag i næste uge.

FCK indleder Champions League-jagt på kunstgræs i Wales

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Seneste klip fra superligaen
Afspil video
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen giver deres bud på aftenens danske nier!
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen giver deres bud på det danske angreb i kampen mod Montenegro.
Afspil video
Kom helt tæt på Alexander Zorniger og Brøndby IF!
Flemming Povlsen kom helt tæt på Brøndby IFs tyske træner, Alexander Zorniger.
Afspil video
Bechmann udpeger Superligaens fem bedste angrebskonstellationer!
Tommy Bechmann udpeger Superligaens fem skarpeste angrebskonstellationer.
Afspil video
Vi har interviewet FCM's tårnhøje angrebsduo!
Vi kom helt tæt på FC Midtjyllands angrebsduo, Paul Onuachu og Alexander Sørloth, og spurgte ind til deres samarbejde.
Afspil video
Kæft, trit og retning! Se analysen af Alexander Zorniger!
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen analyserer Alexander Zornigers tyske mentalitet.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce