FC Skanderborg på ret kurs efter økonomisk kuldsejling

- Vi har i det store hele fået styr på organisationen, siger Erik Vermeij, bestyrelsesformand for FC Skanderborg, der nu har 1046 medlemmer. Foto: Jørgen Bollerup Hansen

FC Skanderborg på ret kurs efter økonomisk kuldsejling

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

SKANDERBORG - I maj 2016 gik den samlede bestyrelse i FC Skanderborg af og blev erstattet af nogle af de gamle kræfter, der i sin tid lagde grunden for, at foreningen først blev kåret som Danmarks bedste breddeidrætsforening og senere som Europas bedste breddeidrætsforening.

Udskiftningen i bestyrelsen kom efter, at foreningen var kuldsejlet økonomisk og stod med et underskud i 2015 på 1,2 mio. kr. efter flere uheldige og økonomisk uansvarlige dispositioner.

Med advokat Erik Vermeij tilbage på posten som formand for den nye bestyrelse blev der sat en redningsplan i værk.

Bestyrelsen lagde ikke skjul på, at det ville kræve en stor indsats og opbakning fra både medlemmer og sponsorer, hvis ikke foreningen skulle dreje nøglen om.

Smukfest og sponsorer

I dag kan Erik Vermeij med glæde konstatere, at redningsplanen lykkedes.

Det afgørende vendepunkt kom, da byrådet i august i fjor vedtog at give foreningen et forskud på 750.000 kr. på det tilskud, foreningen ville få efter reglerne. Et lån, som foreningen begynder med at afdrage fra 2018.

Desuden fik FC Skanderborgs mange frivillige et godt overskud af deres indsats under Smukfest 2016. En indsats, der året forinden var gået helt galt.

Og så har foreningens sponsorer været der. Fire af de største, Nybolig, Peugeot, Obton og KSK Fashion, etablerede sammen et redningshold, der støttede foreningen med 300.000 kr.

Ny hjemmeside på vej

Erik Vermeij lægger ikke skjul på, at det har været en stor og flerledet opgave at rede alle tråde ud.

Det ene har handlet om at styrke økonomien og driften. Det andet har været at styrke og stabilisere hele det frivillige foreningsarbejde.

- Vi har i det store hele fået styr på organisationen. Vi mangler endnu at få vores hjemmeside op at køre. Vi har manglet den tekniske ekspertise, men det er ved at være løst, og vi regner med, at den vil fungere i løbet af kort tid, siger han.

Og hjemmesiden er et vigtigt omdrejningspunkt.

- Det er en billigere og hurtigere måde at få information ud, selv om det er lidt upersonligt. Hvis man f.eks. skal have et opråb ud, ville jeg foretrække en personlig henvendelse, for alt i en forening står og falder med det personlige, siger han.

Spilleglæden er vigtigst

Indsatsen fra de frivillige er også et vigtigt signal for en forening i forhold til omgivelserne, herunder sponsorer. Og under den uundværlige "pengemaskine", som Smukfest er for FC Skanderborg, er de frivillige uundværlige.

Og i dag hænger økonomien sammen. Alle medlemmer betaler kontingent, forældre bakker op om de unge spillere og kører dem til kamp, mange forældre træner, og kun en mindre del af trænerstaben får en godtgørelse for deres arbejde.

- Men vi har råd til at aflønne konsulenter til børne- og ungdomsholdene. Vi er også ved at åbne lidt op for at tilbyde kurser for trænerne på de yngste årgange, Erik Vermeij.

- Vi har i dag 1046 medlemmer. Det har været et større arbejde at få styr på tallene, men det har vi nu. Og ca. halvdelen af alle medlemmer er under 12 år, siger Erik Vermeij, der understreger, at der er én ting, der er helt central i foreningen.

- Vores helt centrale fokus er at skabe spilleglæde, siger han.

- Jeg plejer at sige, at der er ingen bredde uden en elite. Og ingen elite uden en bredde. Jeg er ikke selv så fokuseret på eliten, men medlemmerne skal have lov til at dyrke deres talent - og vi har en t-licens, der gør det muligt.

- Og vi spiller for at vinde, siger han.

FC Skanderborg på ret kurs efter økonomisk kuldsejling

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Seneste klip fra superligaen
Afspil video
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen giver deres bud på aftenens danske nier!
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen giver deres bud på det danske angreb i kampen mod Montenegro.
Afspil video
Kom helt tæt på Alexander Zorniger og Brøndby IF!
Flemming Povlsen kom helt tæt på Brøndby IFs tyske træner, Alexander Zorniger.
Afspil video
Bechmann udpeger Superligaens fem bedste angrebskonstellationer!
Tommy Bechmann udpeger Superligaens fem skarpeste angrebskonstellationer.
Afspil video
Vi har interviewet FCM's tårnhøje angrebsduo!
Vi kom helt tæt på FC Midtjyllands angrebsduo, Paul Onuachu og Alexander Sørloth, og spurgte ind til deres samarbejde.
Afspil video
Kæft, trit og retning! Se analysen af Alexander Zorniger!
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen analyserer Alexander Zornigers tyske mentalitet.
Annonce
Annonce