Efter AC-nedtur i Aarhus: Nu venter Vendsyssel i nedrykningsdrama

AC Horsens tabte til AGF og skal nu ud i playoffkampen mod Vendsyssel. Foto: Ernst van Norde/Ritzau Scanpix

Efter AC-nedtur i Aarhus: Nu venter Vendsyssel i nedrykningsdrama

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Aarhus: AC Horsens gik friskt til sagen mod AGF, og holdet lignede slet ikke, det vi har set i de seneste runder, men det kunne ikke sese på måltavlen, som viste 3-1 til hjemmeholdet, da slutfløjtet lød.

AGF var stort set ikke i nærheden AC-målet, men Bo Henriksens mandskab kom til at lide under, at afslutningerne ikke havde kvalitet nok. Nicolai Brock-Madsen havde et par store chancer, men skød over i begge tilfældet.

AGF havde fire afslutninger i første halvleg og scorede tre mål. Det siger alt, om at der var effektiviteten til forskel på de to hold. Nederlaget betyder, at AC Horsens nu skal ud i to playoff-kampe mod Vendsyssel. Vinderen af det opgør klarer frisag, mens taberen skal møde nummer tre fra 1. division. AC Horsens kunne være blevet reddet af VB, men Vejle-mandskabet tabte med 4-1 til Sønderjyske, der dermed tager andenpladsen i puljen.

AC Horsens fik en god start på kampen. Allerede efter to minutters spil kom Nicolai Brock-Madsen til en afslutning, men hans forsøg gik lige over målrammen. Michael Lumb fulgte op med et frispark efter fem minutter. Han kiksede sit spark, men det var ved at snyde Kamil Grabara i AGF-målet.

AC Horsens fortsatte det voldsomme pres mod AGF-målet. Da der var spillet 10 minutter havde hjemmeholdet nærmest ikke været inde på AC Horsens' banehalvdel.

Nicolai Brock-Madsen fik en ny chance efter 23 minutter, da Peter Nymann sendte en hård flad bold på tvær, men igen strøg bolden over mål.

Efter 27 minutter fik AGF den første afslutningen inden for målrammen. Bolden blev spillet bagud til Youssef Toutouh. Han trykkede af, og undervejs fik Søren Reese ramt bolden, så den snød Matej Delac i målet og gik i nettet til 1-0.

Rune Frantsen var tæt på at svare igen få minutter efter, men han blev lukket ned af AGF-forsvaret, selv om han i første omgang så ud til at være sluppet fri.

Det var AGF ligeglad med. Bundu tørrede i næste AGF-angreb Sivert Heltne Nilsen og hamrede bolden i nettet til 2-0.

I det 43. minut tog Michael Lumb chancen. Han drev selv bolden frem, og tog chancen ude fra. Det tvang AGF-keeperen ud i en god redning.

I første halvlegs sidste minut blev AC Horsens straffet på en omstilling. Alexander Ammitzbøl satte dødsstødet ind til 3-0.

AGF åbnede også anden halvleg bedst med en friløber, men Matej Delac kom godt ud af sit mål og fik blokeret.

Der gik sommerkamp i den som anden halvleg skred frem. Ingen havde grund til at satse noget. Bjarke Jacobsen fik afsluttet tæt under mål, men han formåede også at få sendt bolden over målrammen.

Efter 70 minutter fik AC Horsens omsider brudt måltørken. Indskiftede Louka Prip driblede sig fri og reducerede til 3-1.

Det var millimeter fra yderligere en reducering kort efter, men Bjarke Jacobsens forsøg blev reddet på målstregen.

De sidste minutter skulle bare overståes for begge holds vedkommende.

Bo Henriksen havde ændret på flere pladser til kampen. Mikkel Qvist og Sammy Skytte tog plads på bænken. Mathias Nielsen var ramt af karantæne, og Kasper Junker var skadet. Det gav plads til Michael Lumb, Hallur Hansson, Sivert Heltne Nilsen og Rune Frantsen i startopstillingen.

AGF, der allerede før kampen var sikker på at vinde puljen, havde ændret på syv pladser.

De to holds startopstillinger:

AGF: Kamil Grabara, Daniel Thøgersen, Sebastian Hausner, Frederik Tingager, Casper Højer Nielsen, Youssef Toutouh, Adama Guira, Bror Blume, Mustapha Bundu, Alexander Ammitzbøll, Tobias Sana.

AC Horsens: Matej Delac, Bjarke Jacobsen, Søren Reese, Mads Juel Andersen, Peter Nymann, Michael Lumb, Hallur Hansson, Sivert Heltne Nilsen, Sebastian Avanzini, Nicolai Brock-Madsen, Rune Frantsen.

Efter AC-nedtur i Aarhus: Nu venter Vendsyssel i nedrykningsdrama

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Seneste klip fra superligaen
Afspil video
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen giver deres bud på aftenens danske nier!
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen giver deres bud på det danske angreb i kampen mod Montenegro.
Afspil video
Kom helt tæt på Alexander Zorniger og Brøndby IF!
Flemming Povlsen kom helt tæt på Brøndby IFs tyske træner, Alexander Zorniger.
Afspil video
Bechmann udpeger Superligaens fem bedste angrebskonstellationer!
Tommy Bechmann udpeger Superligaens fem skarpeste angrebskonstellationer.
Afspil video
Vi har interviewet FCM's tårnhøje angrebsduo!
Vi kom helt tæt på FC Midtjyllands angrebsduo, Paul Onuachu og Alexander Sørloth, og spurgte ind til deres samarbejde.
Afspil video
Kæft, trit og retning! Se analysen af Alexander Zorniger!
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen analyserer Alexander Zornigers tyske mentalitet.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce