Dansker øjner VM-titel i tæt Le Mans-dyst

Michael Christensen kan vinde VM i langdistanceløb i GTE Pro-klassen i forbindelse med 24-timers-løbet Le Mans.

Dansker øjner VM-titel i tæt Le Mans-dyst

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Michael Christensen er i front i Porsche-bilen i GTE Pro-klassen i Le Mans, hvor danskeren jagter VM-titel.

Danske Michael Christensen var en del af den tætte strid i GTE Pro-klassen lørdag i dette års udgave af Le Mans.

I den sidste time inden midnat af 24-timers-løbet var status, at Michael Christensen bag rattet i Porsche-bilen med nummer 92 lå i spidsen af klassen, hvor der hele lørdag blev kæmpet særdeles tæt.

Dermed ligger danskeren sammen med Kevin Estré godt til i jagten på at sikre verdensmesterskabet i langdistanceløb i GTE Pro-klassen.

Den tredje kører i bilen er belgiske Laurens Vanthoor.

Inden Le Mans var status, at bilen fører VM-serien med hele 36 point, og da vinderen af Le Mans får 38 point, skal bilen bare ende i top-9 søndag for at tage VM-titlen.

Den 87. udgave af løbet er samtidig sidste løb i VM-serien.

Sent lørdag blev der stadig kæmpet et tæt slag, og Jan Magnussen i den gule Corvette sammen med Antonio Garcia og Mike Rockenfeller lå på fjerdepladsen med danskeren bag rattet fra ved 23.30-tiden.

Magnussen og co. var en overgang på førstepladsen, men bilerne dystede hele lørdag på sekunder.

GTE Pro-klassen fik også drama lørdag aften, da søsterbilen hos Corvette med nummer 64 kørte galt og røg ind i barrieren på et tidspunkt. Bilen var så medtaget, at den måtte udgå af løbet.

Nicki Thiim, der sammen med Marco Sørensen og britiske Darren Turner kører i en Aston Martin, fik en skidt indledning lørdag med dækproblemer undervejs, og sent lørdag lå bilen på 13.-pladsen.

I kongeklassen LMP1 - hvor der ikke er danske deltagere - lå Toyota nummer syv foran søsterbilen, der har nummer otte.

Begge Toyota-biler havde et komfortabelt forspring, men lørdag aften lidt over klokken 22 kørte nummer syv af banen og mistede føringen i Toyota-duellen.

I løbets næstbedste klasse, LMP2, lå David Heinemeier-Hansson på femtepladsen i sin Jackie Chan Racing-bil sent lørdag.

Det danske High Class Racing-hold med Anders Fjordbach og Dennis Andersen i kørerstaben lå langt tilbage i LMP2-klassen.

Michelle Gatting var i GTE Am-klassen på niendepladsen i sin Ferrari, der under Le Mans køres af tre kvinder, hvoraf danskeren altså er den ene.

Dansker øjner VM-titel i tæt Le Mans-dyst

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Seneste klip fra superligaen
Afspil video
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen giver deres bud på aftenens danske nier!
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen giver deres bud på det danske angreb i kampen mod Montenegro.
Afspil video
Kom helt tæt på Alexander Zorniger og Brøndby IF!
Flemming Povlsen kom helt tæt på Brøndby IFs tyske træner, Alexander Zorniger.
Afspil video
Bechmann udpeger Superligaens fem bedste angrebskonstellationer!
Tommy Bechmann udpeger Superligaens fem skarpeste angrebskonstellationer.
Afspil video
Vi har interviewet FCM's tårnhøje angrebsduo!
Vi kom helt tæt på FC Midtjyllands angrebsduo, Paul Onuachu og Alexander Sørloth, og spurgte ind til deres samarbejde.
Afspil video
Kæft, trit og retning! Se analysen af Alexander Zorniger!
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen analyserer Alexander Zornigers tyske mentalitet.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce