Dansk toptræner: Bundesligaen er ikke længere nummer et

Håndboldens stjernespillere vælger ifølge Nikolaj Jacobsen (th) Bundesligaen fra, fordi der er større penge at tjene i andre ligaer, som også er mindre krævende end den tyske. Til venstre Mikkel Hansen, der i flere sæsoner har spillet i Frankrig. Og før det i Spanien.

Dansk toptræner: Bundesligaen er ikke længere nummer et

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stjerner dropper Bundesligaen, fordi pengene er større og kravene mindre andre steder, mener Nikolaj Jacobsen.

Den tyske Bundesliga i håndbold har i årevis været regnet som verdens måske bedste, men som optakt til dette års start på Champions League ringer den danske succestræner Nikolaj Jacobsen med alarmklokken.

- Bundesligaen er ikke længere den bedste liga i verden. De tider er forbi, siger han i et interview tirsdag med avisen Mannheimer Morgen.

Som bevis på det peger han på tyske mandskabers præstationer i Champions League de seneste sæsoner.

- Det er ikke et tilfælde, at to gange i træk har Final Four i Champions League været uden et tysk hold, siger han.

Både som mangeårig spiller i toppen af den bedste tyske række og siden som træner har Nikolaj Jacobsen opbygget et stort navn syd for grænsen.

Sidste sæson førte han Rhein-Neckar Löwen til sejr i pokalturneringen, og ved siden af klubjobbet står han også i spidsen for Danmarks håndboldlandshold.

Som hovedårsag til Bundesliga-klubbernes svækkede konkurrencekraft på de internationale parketgulve nævner han intensiteten og den store belastning, som spillerne er udsat for i turneringen.

- Stjernerne går hellere til Veszprem, Kielce, Barcelona, Nantes, Montpellier eller Paris. Der får man flere penge for færre strabadser. Og det tales der om blandt topspillerne, siger Nikolaj Jacobsen, som onsdag sender sit hold på banen i første gruppekamp i Champions League mod FC Barcelona.

Den 48-årige danskers synspunkt deles af anføreren for det tyske håndboldlandshold, Uwe Gensheimer, der spiller for det franske mesterhold, Paris Saint-Germain.

- Den afgørende fordel i Frankrig er planlægningen af kampe. Vi har i Frankrig op til fire ugers længere pause om sommeren, spiller ikke mere efter jul og har dermed flere muligheder for at restituere, siger han.

Han tilføjer, at Bundesligaen derfor må begynde at tænke nærmere over, hvorfor spillere foretrækker klubber i andre lande.

Dansk toptræner: Bundesligaen er ikke længere nummer et

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Seneste klip fra superligaen
Afspil video
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen giver deres bud på aftenens danske nier!
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen giver deres bud på det danske angreb i kampen mod Montenegro.
Afspil video
Kom helt tæt på Alexander Zorniger og Brøndby IF!
Flemming Povlsen kom helt tæt på Brøndby IFs tyske træner, Alexander Zorniger.
Afspil video
Bechmann udpeger Superligaens fem bedste angrebskonstellationer!
Tommy Bechmann udpeger Superligaens fem skarpeste angrebskonstellationer.
Afspil video
Vi har interviewet FCM's tårnhøje angrebsduo!
Vi kom helt tæt på FC Midtjyllands angrebsduo, Paul Onuachu og Alexander Sørloth, og spurgte ind til deres samarbejde.
Afspil video
Kæft, trit og retning! Se analysen af Alexander Zorniger!
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen analyserer Alexander Zornigers tyske mentalitet.
Annonce
Annonce