Dansk svømmer misser VM-finale efter rekord og omsvømning

Tobias Bjerg ses her i sit indledende heat natten til tirsdag dansk tid.

Dansk svømmer misser VM-finale efter rekord og omsvømning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tobias Bjerg satte dansk rekord for anden gang samme dag, men missede VM-finalen efter omsvømning.

Det lykkedes akkurat ikke for brystsvømmeren Tobias Bjerg at svømme sig i VM-finalen i 50 meter brystsvømning på langbane.

I tirsdagens semifinale satte danskeren den ottendebedste tid af de 16 svømmere, men det samme gjorde russeren Kirill Prigoda. Derfor skulle de to ud i omsvømning for at finde ud af, hvem der skulle i finalen.

I omsvømningen var Prigoda 0,08 sekunder hurtigere end danskeren.

- Det var lidt ærgerligt, men det er okay. Jeg kom for at svømme, og nu har jeg svømmet tre gange, så det er næsten som at have været i finalen, siger Bjerg efter omsvømningen til TV2 Sport.

Tiden 27,08 sekunder i den oprindelige semifinale var dansk rekord. Dermed stod den tidligere rekord i cirka ti timer, da 21-årige Tobias Bjerg i indledende heat svømmede distancen på 27,13 sekunder.

Ved den lejlighed var han samtidig den første danske svømmer under VM til at gå videre fra et indledende heat i sydkoreanske Gwangju.

Inden Bjerg var i vandet for første gang tirsdag eftermiddag, sikrede den kontroversielle kinesiske stjerne Sun Yang mere VM-guld.

Yang blev ellers nummer to i 200 meter frisvømning, men litaueren Danas Rapsys blev efterfølgende diskvalificeret, og så kunne Yang i stedet lade sig hylde som guldvinder.

Sun Yang er ikke populær, fordi han tidligere er dømt for dopingbrug og har endnu en ikke-afsluttet dopingsag hængende over sig.

I tirsdagens finaleafsnit var den amerikanske stjerne Katie Ledecky fraværende på grund af sygdom. Hun skulle ellers have svømmet finale i 1500 meter frisvømning, hvor hun også er verdensrekordholder.

Sygdommen betød også, at hun tidligere tirsdag gik glip af sit indledende heat i 200 meter frisvømning.

Dansk svømmer misser VM-finale efter rekord og omsvømning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Seneste klip fra superligaen
Afspil video
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen giver deres bud på aftenens danske nier!
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen giver deres bud på det danske angreb i kampen mod Montenegro.
Afspil video
Kom helt tæt på Alexander Zorniger og Brøndby IF!
Flemming Povlsen kom helt tæt på Brøndby IFs tyske træner, Alexander Zorniger.
Afspil video
Bechmann udpeger Superligaens fem bedste angrebskonstellationer!
Tommy Bechmann udpeger Superligaens fem skarpeste angrebskonstellationer.
Afspil video
Vi har interviewet FCM's tårnhøje angrebsduo!
Vi kom helt tæt på FC Midtjyllands angrebsduo, Paul Onuachu og Alexander Sørloth, og spurgte ind til deres samarbejde.
Afspil video
Kæft, trit og retning! Se analysen af Alexander Zorniger!
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen analyserer Alexander Zornigers tyske mentalitet.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce