Dansk speedwaykører ærgrer sig: Jeg havde mere i mig

Niels-Kristian Iversen blev nummer tre i semifinalen lørdag aften trods en god start.

Dansk speedwaykører ærgrer sig: Jeg havde mere i mig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Niels-Kristian Iversen lavede fejl i et sving og måtte se sin finalechance i det tyske grandprix gå op i røg.

Speedwaykøreren Niels-Kristian Iversen ærgrer sig over, at han ikke fik mere ud af lørdagens grandprix i Tyskland.

Den 36-årige dansker kørte sig frem til semifinalerne og fik en fremragende start, men han blev alligevel overhalet af polske Bartosz Zmarzlik og missede en plads blandt de fire finaledeltagere.

- Med den start jeg lavede, så burde det være endt med mere, siger Iversen.

- Jeg begik en lille fejl og hang lidt i svinget, og det er der ikke plads til i en semifinale, konstaterer han.

I stedet for en dansk triumf i tyske Teterow, så endte briten Tai Woffinden med at vinde og udbygge sin føring i VM-stillingen.

Lørdagen fik ikke den bedste start for Iversen, der indledte aftenen med en tredjeplads - og et enkelt point - i det første af sine i alt fem indledende heats.

Herefter fulgte en times pause, hvor banebelægningen blev skrabet fri for mudder, og da kørerne atter indtog banen, var Niels-Kristian Iversen stærkt kørende.

Det blev til to førstepladser og to andenpladser i de næste fire heats, og med sammenlagt 11 point tog han en sikker plads blandt de otte semifinalister. Tredjepladsen i semifinalen udløste yderligere et point.

- Jeg er nogenlunde tilfreds. 12 point er okay, når man tager alt i betragtning.

- Som tingene forløb, er jeg alligevel skuffet over, at jeg ikke fik mere ud af det. Jeg føler, at jeg kunne have kørt mig i den finale. Det var bare ikke helt nok, siger han.

Selv om der var problemer med en mudret og glat bane, så mener Iversen alligevel, at det var forsvarligt at køre på den.

- De fik styr på den. Det tog lidt tid at få den lavet, men bagefter var den fin at køre på, siger Niels-Kristian Iversen.

Landsmanden Nicki Pedersen missede lige nøjagtig en semifinaleplads i det tyske grandprix. Den 41-årige fynbo hentede to heatsejre og satte otte point ind på VM-kontoen.

I toppen af VM-stillingen har briten Tai Woffinden et forspring på ti point til polske Bartosz Zmarzlik før sæsonens sidste grandprix om to uger i Torun i Polen.

Dansk speedwaykører ærgrer sig: Jeg havde mere i mig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Seneste klip fra superligaen
Afspil video
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen giver deres bud på aftenens danske nier!
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen giver deres bud på det danske angreb i kampen mod Montenegro.
Afspil video
Kom helt tæt på Alexander Zorniger og Brøndby IF!
Flemming Povlsen kom helt tæt på Brøndby IFs tyske træner, Alexander Zorniger.
Afspil video
Bechmann udpeger Superligaens fem bedste angrebskonstellationer!
Tommy Bechmann udpeger Superligaens fem skarpeste angrebskonstellationer.
Afspil video
Vi har interviewet FCM's tårnhøje angrebsduo!
Vi kom helt tæt på FC Midtjyllands angrebsduo, Paul Onuachu og Alexander Sørloth, og spurgte ind til deres samarbejde.
Afspil video
Kæft, trit og retning! Se analysen af Alexander Zorniger!
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen analyserer Alexander Zornigers tyske mentalitet.
Annonce
Annonce
Annonce