Braithwaite lægger op til mål i uafgjort mod Real


Braithwaite lægger op til mål i uafgjort mod Real

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Real Madrid måtte nøjes med 1-1 ude mod Leganes i en kamp, hvor Martin Braithwaite lagde op til Leganes' mål.

Den danske landsholdsspiller Martin Braithwaite havde en fod med, da Leganes hjemme formåede at spille 1-1 mod Real Madrid i Primera Division mandag.

Dermed lykkedes det ikke for Real Madrid at komme meget nærmere rivalerne fra Atlético Madrid i tabellen, hvor FC Barcelona fører ganske suverænt.

Atlético er ni point efter Barcelona og har 65 point på andenpladsen, og Real Madrid følger efter med 61 point.

Træner Zinedine Zidane havde valgt en slagkraftig opstilling i forsøget på at komme tættere på lokalrivalerne.

Det betød, at Gareth Bale, der i spanske medier i stigende grad forventes at blive solgt til sommer, sad på bænken, og waliseren måtte nøjes med at få de sidste ni minutter på banen.

Karim Benzema udgjorde offensiven med Isco og Marco Asensio, men det betød dog ikke scoringer i første halvleg til gæsterne.

I stedet slog Leganes til i det sidste minut inden pausen og bragte sig foran 1-0, og her spillede Martin Braithwaite en hovedrolle.

Leganes sendte bolden ind i feltet, hvor den blev headet videre til danskeren, og Martin Braithwaite fik presset stanget bolden til sig og afleveret til Jonathan Silva, som sparkede bolden i mål.

Dermed var Real bagud med udsigt til sæsonens tiende nederlag, men seks minutter efter pausen slog Benzema til med sit ligamål nummer 18 i sæsonen.

Luka Modric leverede en fornem frispilning, og Benzema tordnede bolden i mål til 1-1.

Det lykkedes ikke for Real Madrid at sikre sejren, og klubben blev dermed noteret for den fjerde uafgjorte kamp i sæsonen, hvor Real Madrid har tabt hele ni gange.

Braithwaite lægger op til mål i uafgjort mod Real

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Seneste klip fra superligaen
Afspil video
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen giver deres bud på aftenens danske nier!
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen giver deres bud på det danske angreb i kampen mod Montenegro.
Afspil video
Kom helt tæt på Alexander Zorniger og Brøndby IF!
Flemming Povlsen kom helt tæt på Brøndby IFs tyske træner, Alexander Zorniger.
Afspil video
Bechmann udpeger Superligaens fem bedste angrebskonstellationer!
Tommy Bechmann udpeger Superligaens fem skarpeste angrebskonstellationer.
Afspil video
Vi har interviewet FCM's tårnhøje angrebsduo!
Vi kom helt tæt på FC Midtjyllands angrebsduo, Paul Onuachu og Alexander Sørloth, og spurgte ind til deres samarbejde.
Afspil video
Kæft, trit og retning! Se analysen af Alexander Zorniger!
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen analyserer Alexander Zornigers tyske mentalitet.
Annonce
Annonce
Annonce