Brækkede ryggen for under et år siden - i dag vandt han cykelløb

Rasmus Guldhammer gentog sejren i Horsens fra 2015, da han vandt Horsens AC-s landevejsløb i Østbirk. Arkivfoto: Dorte Adelfred.

Brækkede ryggen for under et år siden - i dag vandt han cykelløb

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vejle-rytter var bedst i spurten efter tre-mands-udbrug

Horsens: Vejle-rytteren Rasmus Guldhammer hentede sin første sejr i år, da han vandt Horsens Amatør Cykelklubs landevejsløb i Østbirk.

Det var Rasmus Guldhammers første sejr, siden han brækkede ryggen i oktober 2017. Han har kæmpet en hård kamp for at komme over sin skade og har kørt en masse løb, hvor han har været hæmmet af eftervirkningerne af sit styrt, bl.a. Danmark Rundt.

Han har kørt med stærke smerter, men har bidt smerterne i sig - og lørdag eftermiddag kom endelig forløsningen med den første sejr efter seks omgange á 23 km.

Rasmus Guldhammer kom i mål fem sekunder foran med den tidligere Vejle- og Odder-rytter Mathias Bregnhøj fra Almeborg Bornholm og temporytteren Mads Østergaard fra Herning.

- En gruppe kørte i udbrud på Yding Skovhøj. Jeg kørte op til dem, så vi var 16 mand i front. På sidste omgang rykkede Jesper Schultz. Jeg kørte kontra på ham, og vi var tre mand, der slap af sted i det afgørende udbrud, forklarede Rasmus Guldhammer.

- Da der manglede en kilometer, slap jeg fri af de to andre og kørte alene i mål. Det var en god sejr for mig, for jeg holdt min statistik med, at jeg har vundet løb hvert år i de 11 år, jeg har kørt i A-klassen. Jeg vandt også Horsens' løb i 2015, lød det fra vinderen.

Rasmus Guldhammer kører også de to løb i Tønder og Sønderborg i næste weekend.

- Så er det slut på sæsonen, og jeg kan godt mærke, kroppen trænger til en pause, sagde han. Jeg forventer en afklaring på min fremtid i den kommende uge.

Rasmus Guldhammer har to tilbud at vælge mellem fra Team Waoo og Team Riwal.

Søren Malling Siggaard fra Team Riwal vandt spurten om fjerdepladsen foran Steffen Munk Christiansen, der bevarede sin førsteplads i September Cup'en, den såkaldte Extreme Cup.

Andreas Hyldgaard fra Team Waoo blev nummer seks, og hans holdkammerater Jesper Schultz blev nummer otte og Jakob Egholm nummer 12.

Jeppe Aaskov Pallesen blev bedste Odder-rytter som nummer 14, Chr. Bahr blev nummer 16.

19 af de 46 startende A-ryttere gennemførte.

Torkil Veyhe fra Team Waoo lukkede og slukkede som nummer 19.

Løbet startede i silende regn, men mod slutningen blev vejret mere indbydende for rytterne.

Brækkede ryggen for under et år siden - i dag vandt han cykelløb

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Seneste klip fra superligaen
Afspil video
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen giver deres bud på aftenens danske nier!
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen giver deres bud på det danske angreb i kampen mod Montenegro.
Afspil video
Kom helt tæt på Alexander Zorniger og Brøndby IF!
Flemming Povlsen kom helt tæt på Brøndby IFs tyske træner, Alexander Zorniger.
Afspil video
Bechmann udpeger Superligaens fem bedste angrebskonstellationer!
Tommy Bechmann udpeger Superligaens fem skarpeste angrebskonstellationer.
Afspil video
Vi har interviewet FCM's tårnhøje angrebsduo!
Vi kom helt tæt på FC Midtjyllands angrebsduo, Paul Onuachu og Alexander Sørloth, og spurgte ind til deres samarbejde.
Afspil video
Kæft, trit og retning! Se analysen af Alexander Zorniger!
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen analyserer Alexander Zornigers tyske mentalitet.
Annonce
Annonce
Annonce