Bolton-dansker: Umuligt at glemme playoff-finales betydning

Claus Jensen (tv.) og Michael Johansen (th.) var to af de fire danskere, som Bolton benyttede i playoff-finalen i Championship i 1999. Billedet her er fra hjemmekampen mod Crystal Palace i samme sæson.

Bolton-dansker: Umuligt at glemme playoff-finales betydning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Der er penge, prestige og en Premier League-billet på spil i mandagens playoff-finale i Championship.

Hvis spillerne fra Derby og Aston Villa tror, de kan undgå at tænke over betydningen af playoff-finalen mandag eftermiddag, må de tro om igen.

Der er en billet til Premier League i næste sæson og dermed omkring 170 millioner pund - 1,4 milliarder kroner - på spil ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Så mange penge var der ikke på højkant i 1999, da Michael Johansen og tre danske holdkammerater fra Bolton tabte den store finale på Wembley med 0-2 til Watford.

Men før, under og efter finalen var betydningen af opgøret heller ikke til at tage fejl af dengang.

- Man blev hele tiden påmindet om, hvor mange penge man spillede om, og at det ville være fedt at komme tilbage til Premier League.

- Det var umuligt at lukke det ude. Dengang var der ti dage fra semifinalen (til finalen, red.). Man fik lov at trække vejret i et par dage, og så startede cirkusset ellers bare, siger Michael Johansen.

I år har spillerne fra Derby og Aston Villa haft henholdsvis 12 og 13 dage til at tænke over kampen, der kaldes for den mest værdifulde i fodbold på grund af de mange millioner, der følger med oprykningen.

På de 20 år, der er gået, siden Johansen, Per Frandsen, Claus Jensen og Bo Hansen stod i oprykningsfinalen med Bolton, er præmien for at rykke op vokset i takt med værdien af Premier Leagues produkt.

- Det er blevet endnu mere voldsomt i forhold til økonomi og mediebevågenhed. Men princippet er det samme. Man får en plads til Premier League, som er det, alle søger. Det er meget svært at komme op fra Championship, siger Johansen, der siden 2004 har arbejdet som fodboldagent.

For spillerne kan springet fra næstøverste til øverste hylde være med til at ændre karrieren radikalt. I hvert fald hvis de ikke bliver sorteret fra.

- Der er kæmpe forskel på at være Championship-spiller og spille i Premier League.

- Men nogle af dem kommer også i klemme. Det hold, der kvalificerer sig, skal forny truppen. Det får de også en masse penge til, siger Johansen.

Derby og Aston Villa har fundet vej til finalen ved at besejre henholdsvis Leeds og West Bromwich over to kampe.

Kampen på Wembley fløjtes i gang klokken 16.

Bolton-dansker: Umuligt at glemme playoff-finales betydning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Seneste klip fra superligaen
Afspil video
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen giver deres bud på aftenens danske nier!
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen giver deres bud på det danske angreb i kampen mod Montenegro.
Afspil video
Kom helt tæt på Alexander Zorniger og Brøndby IF!
Flemming Povlsen kom helt tæt på Brøndby IFs tyske træner, Alexander Zorniger.
Afspil video
Bechmann udpeger Superligaens fem bedste angrebskonstellationer!
Tommy Bechmann udpeger Superligaens fem skarpeste angrebskonstellationer.
Afspil video
Vi har interviewet FCM's tårnhøje angrebsduo!
Vi kom helt tæt på FC Midtjyllands angrebsduo, Paul Onuachu og Alexander Sørloth, og spurgte ind til deres samarbejde.
Afspil video
Kæft, trit og retning! Se analysen af Alexander Zorniger!
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen analyserer Alexander Zornigers tyske mentalitet.
Annonce
Annonce
Annonce