Amalie knuste vennerne

Steinunn Hansdottir scorede fire mål fra venstre fløj. Arkivfoto: Mads Hansen

Amalie knuste vennerne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

HÅNDBOLD - Amalie Wichmann var topscorer for Skanderborg i efteråret 2015. Det fik Team Tvis Holstebro til at tilbyde hende en kontrakt. I aftes var hun tilbage i Morten Børup Hallen i Skanderborg som modstander, og med fem mål var den blonde bomber med til at knuse vennerne fra Skanderborg.

- Det var et dejligt gensyn med mine gamle holdkammerater og en fantastisk sejr oven på tre nederlag i ligaen, sagde Amalie Wichmann.

- Vi har brændte et hav af chancer i de tre første kampe, men i dag ramte vi dagen. Det var en hård aften for Skanderborg, men de skal nok få deres point, for de har en god stamme. Jeg taler ofte med Skanderborgs Marie Aamand, der desværre er skadet og ikke var med i aften, sagde Amalie Wichmann.

Hun var stensikker på straffekast og skød både hårdt og varieret uden at ryste på hånden.

Skanderborg havde sat næsen op efter den første sejr i ligaen, men hjemmeholdet var ikke i nærheden.

Team Tvis Holstebro vandt 37-25 efter 21-15.

Skanderborgs forsvar var pivåbent overalt, og det var en urimelig ringe opbakning, målmændene fik af deres forsvar.

- Jeg er rystet, sagde Skanderborg træner Mikkel Frederiksen.

- Vi ramte intet defensivt, og fysisk var vi overmatchet Team Tvis Holstebro havde et højere niveau, end jeg havde forventet. De slog os med vores egne våben. Vi forsøgte at gå med i deres tempo, men de var alt for hurtige for os. Jeg kan kun håbe, at det var en engangsforestilling. Næste opgave er på lørdag mod SK Aarhus, og her har vi brug for en trodsreaktion, sagde Mikkel Frederiksen, der netop er blevet udpeget som ny assistenttræner for U19-landsholdet.

Heine var overrasket

Landstræneren for U19-landsholdet Heine Eriksen var på plads i Skanderborg i aftes.

- Jeg kom for at se de to Skanderborg-spillere Kristina Jørgensen og Sarah Stougaard, sagde Heine Eriksen.

- Jeg var overrasket over den store forskel på de to hold. Resultatet er udtryk for, at Skanderborg har følt et stort pres for at hente den første sejr, men forsvaret var alt for usikkert, og det er et hårdt job for Mikkel Frederiksen. Han er nødt til at tro på, at det kan lykkes. Nu skal jeg være sammen med ham i en uges tid, og så får vi en god håndboldsnak, sagde Heine Eriksen.

- Sejren i aften var en forløsning for os efter tre nederlag, sagde Team Tvis Holstebros træner Pether Krautmeyer.

- Vi har brændt 15-20 chancer i hver af de tre første kampe, så vi havde forberedt os meget grundigt på Skanderborg. De spillede jævnbyrdige kampe mod stærke hold, og jeg har stadig stor respekt for Skanderborg. Det var vores fortjeneste, at de ikke så godt ud i aften, sagde Tvis-træneren.

Skanderborgs forsvar faldt helt fra hinanden gennem alle 60 minutter.

Tvis scorede 21 mål i første halvleg og rundede 28 mål efter 40 minutter.

Den største føring var 31-20.

Mikkel Frederiksen forsøgte at dække kompakt, men så scorede Tvis fra fløjene. Han prøvede at dække bredt, men så løb Tvis-spillerne igennem efter behag på midten.

Og han forsøgte også med to mandsopdækninger, men så tog Tvis målmanden ud og spillede med en ekstra markspiller.

Usikkert korthus

Skanderborg var som et korthus, der blæste omkuld i vinden.

Fysikken og forsvaret er de to problemer, der gør Skanderborg sårbar, og det er svagheder, som ikke løser sig med et fingerknips, når spillerne er omkring 20 år og ikke har samme fysik som rutinerede ligaspillere.

Et lyspunkt i aftes for Skanderborg var, at holdet scorede på alle sine fire straffekast. Laura Damgaard løste problemet i tv-kampen. Skanderborg brændte syv straffekast i de to første kampe.

Et andet lyspunkt var, at Skanderborg i perioder spillede udmærket angrebsspil.

Amalie knuste vennerne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Seneste klip fra superligaen
Afspil video
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen giver deres bud på aftenens danske nier!
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen giver deres bud på det danske angreb i kampen mod Montenegro.
Afspil video
Kom helt tæt på Alexander Zorniger og Brøndby IF!
Flemming Povlsen kom helt tæt på Brøndby IFs tyske træner, Alexander Zorniger.
Afspil video
Bechmann udpeger Superligaens fem bedste angrebskonstellationer!
Tommy Bechmann udpeger Superligaens fem skarpeste angrebskonstellationer.
Afspil video
Vi har interviewet FCM's tårnhøje angrebsduo!
Vi kom helt tæt på FC Midtjyllands angrebsduo, Paul Onuachu og Alexander Sørloth, og spurgte ind til deres samarbejde.
Afspil video
Kæft, trit og retning! Se analysen af Alexander Zorniger!
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen analyserer Alexander Zornigers tyske mentalitet.
Annonce