Skanderborgs herrer skal hærdes i Tyskland

Skanderborg-træner Nick Rasmussen har et par tricks i ærmet til det offensive forsvar. Foto: Ole Nielsen

Skanderborgs herrer skal hærdes i Tyskland

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ligaherrerne har arbejdet meget et offensivt alternativ til sit forsvar og rejser i næste uge til Tyskland for at prøve det af mod internationale hold i en træningsturnering.

Håndbold: Skanderborg Håndbold er kommet godt fra start i 2019. Spillerne i herrernes håndboldtrup vendte tilbage i glimrende form og derfor har det fysiske arbejde i optakten kunne kombineres med en del træning i defensiven, hvor cheftræner Nick Rasmussen gerne vil have etableret et alternativ til holdets 6-0 forsvar, som er det normale udgangspunkt for de grønblusede.

- Vi har en ambition om at have en mere offensiv tilgang i forsvaret og derfor har vi kigget en del på et 3-2-1 forsvar, siger cheftræneren, der ofte har gjort brug af at træne offensivt forsvar i vinterpausen, da det får noget fart i fødderne.

- Det giver bare mere i benene og derfor har jeg tit benyttet mig af de dyder et offensivt forsvar også overfører til defensiven generelt. Vores udgangspunkt vil stadigvæk være 6-0 forsvaret, men når du træner det offensive forsvar, kommer spillerne ud på større områder og skal lave flere vurderinger, hvilket er med til at styrke hele defensiven. Både individuelt som kollektivt, siger træneren.

En del af arbejdet skal testes af mod nogle internationale hold i næste uge, hvor Skanderborg og GOG deltager i en træningsturnering i tyske Bielefeld, der løber fra fredag til søndag. Otte hold er tilmeldt turneringen, heriblandt tre tyske bundesligamandskaber.

- Selvom de mangler deres VM-spillere, så er jeg sikker på, at de tilbageværende vil være en glimrende matchning for os, siger Nick Rasmussen og fortæller, at Bundesligaens nuværende nummer seks, MT Melsungen, er blandt deltagerne.

- Det bliver lidt en minitræningslejr for os. Jeg har tidligere haft gode oplevelser ved at tage af sted på de her ture, fordi det giver noget til et hold at være intensivt sammen over tre dage og få nogle gode fælles oplevelser. Samtidig er det spændende at møde nogle andre hold end dem vi ser i dagligdagen. Det gør også, at du kan prøve andre ting af, ligesom der formentlig vil komme en anden intensitet og hårdhed i kampene, siger Nick Rasmussen.

Skanderborg Håndbold
Sådan ser Skanderborg Håndbolds sidste otte kampe i grundspillet ud:

Februar:

2/2: Sønderjyske (ude)

7/2: TMS Ringsted (ude)

18/2: Nordsjælland (hjemme)

21/2: Ribe/Esbjerg (ude)

27/2: Skjern (hjemme)

Marts:

9/3: GOG (ude)

30/3: Mors-Thy (hjemme)

April:

6/4: Bjerringbro-Silkeborg (ude)

Klar til at konkurrere

Håbet er, at kampene i træningslejren kan banke rusten af spillerne efter syv ugers kamppause, så man fra første fløjt i foråret er klar til at give den gas i de sidste otte kampe af grundspillet.

- Efter en vinterpause handler det meget om at finde melodien igen og det tror jeg, at nogle gode kampe i Tyskland kan være med til at gøre. Vi kommer tilbage til et meget komprimeret program med fem kampe i februar og tre kampe i marts og begyndelsen af april. Derefter er grundspillet slut. Så vi skal gerne være klar til at konkurrere, når vi tager hul på foråret mod Sønderjyske på udebane, siger træneren.

Han kan glæde sig over at have hele sin trup til rådighed. Både fløjspiller Frederik Iversen og stregspiller Nicolai Pugholm har trænet med i de to første uger af opstarten og kan komme i spil til kampene nede i Tyskland. Frederik Iversen har siddet udenfor med en meniskskade siden november måned, mens Nicolai Pugholm er på vej tilbage fra en korsbåndsskade.

Skanderborgs første ligakamp er 2. februar mod Sønderjyske i Skansen.

Skanderborgs herrer skal hærdes i Tyskland

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce