Skanderborg taber i Randers på dårlig 1. halvleg

Kristian Danielsen og Skanderborgs kvinder tabte til Randers HK. Foto: Ole Nielsen

Skanderborg taber i Randers på dårlig 1. halvleg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

HÅNDBOLDLIGAEN: Skanderborg vandt hjemme i første runde med 25-24 over Randers HH, men formåede ikke at gentage sejren i lørdagens opgør i Ulvehøjhallen. Randers HH vandt med 31-28 efter at have været foran med 17-10 ved pausen. Skanderborg havde svært ved at komme op i tempo i 1. halvleg og havde en periode på 10-12 minutter, hvor holdet kun scorede en enkelt gang, og det udnyttede hjemmeholdet til at skaffe sig en pauseføring på syv mål.

Selv om gæsterne scorede de første tre mål efter pausen, så blev der aldrig for alvor skabt spænding om resultatet. Skanderborg fik dog reduceret til minus en og minus to nogle gange, men helt op kom gæsterne ikke.

Skanderborgs situation i den nederste del af rækken er ikke blevet forværret med nederlaget i Randers. Holdet ligger stadig nummer 10 og har syv point at give af til EH Aalborg og otte til Ringkøbing, der ligger på sidstepladsen.

- I 1. halvleg får vi aldrig sådan rigtig tempo i vores spil og bliver presset af Randers, der kommer med et godt tryk. Det stresser os, at de er meget flade i deres 6-0, og de dækker op med meget fysik. Vi har utrolig svært ved at lave mål og halter efter i hele 1. halvleg, men får til sidst vendt det lidt.

- Efter pausen kom der meget mere gang i det, mere fart, vi fik lagt et større tryk, og det var rigtig flot at komme tilbage i kampen, men når vi kom på minus en og to, brændte vi. Det er vildt at være bagud 10-17 og komme ind i kampen igen, og vi kan tage med herfra, at vi aldrig giver op, men kæmper videre.

- I dag må vi erkende, at vi taber til et bedre hold på dagen, og flere af vores rammer heller ikke deres niveau. Vi har lidt for mange brændte store chancer og ærgrer os over, at vi ikke rammer vores spil. Men 28 mål er mange for os, og vi producerede endda chancer til endnu flere mål, og det er et af vores mål, at vi skal score nogle flere. Til gengæld er 31 mål til de andre for mange, men Randers overmatchede os i dag.

- Mette Brandt og Trine Knudsen spillede igen en god kamp, og så kan vi glæde os over, at vi atter leverede en flot 2. halvleg, som vi har haft for vane at gøre det på det seneste. Næste mål er at bygge to gode halvlege op, sagde Skanderborgs træner Kristian Danielsen.

Randers HH-Skanderborg 31-28 (17-10)

HånadboldLigaen kvinder

Skanderborgs målscorere: Mette Brandt Nielsen 8, Marie Aamand Sørensen 6, Melanie Fuglsbjerg 5, Trine Knudsen 3, Stine Holm 2, Sofie Alnor 2, Katrine Larson 2.

Skanderborg taber i Randers på dårlig 1. halvleg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce