Skanderborg-keeper pillede to point i Vestjylland

Keeper Bertram Obling var en afgørende faktor i Skanderborgs sejr på udebane over Lemvig/Thyborøn. Foto: Ole Nielsen

Skanderborg-keeper pillede to point i Vestjylland

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Skanderborg Håndbold hentede sæsonens første sejr, da herrerne på udebane vandt 29-25 over oprykkerne fra Lemvig/Thyborøn.

Håndbold: Det er ikke verdens nemmeste hal at være udehold i. Lemvig Idrætscenter hører til i gruppen af frygtede spillesteder på grund af den imponerende opbakning hjemmeholdet får. Søndag eftermiddag havde Lemvig/Thyborøn, da også sat næsten op efter sæsonens første sejr, da Skanderborg var på visit. Sådan endte det imidlertid ikke. For selvom værterne kunne gå til pausen med et forspring på to mål, så var det Skanderborg, der kunne sætte sæsonens første to point i banken.

- Det var en dejlig udebane sejr. Selvom spillet har været godt i de to første kampe, så var det vigtigt at komme på tavlen i dag, sagde Skanderborgs træner Nick Rasmussen efter sejren på 29-25.

Han kunne se sit hold komme godt fra start. Holdet kom i front med 4-1 og spillede egentlig glimrende i angrebet. Det kneb dog gevaldigt med kvaliteten i afslutningerne midtvejs i halvlegen, hvilket Lemvig/Thyborøn udnyttede og bragte sig i front.

Efter pausen var der ikke den store tvivl om kampen. Gæsterne fik etableret et stærkt forsvar og gav målmand Bertram Obling de bedste arbejdsforhold i målet. Samtidig begyndte angrebet igen at rulle komfortabelt og som kampen skred frem, fik Skanderborg bedre og bedre styr på opgøret.

- Jeg var egentlig ikke i tvivl om, at vi ville vinde i de sidste 10 minutter. Selvfølgelig var det en tæt kamp. Det er det, når man vinder med fire mål, men jeg havde en god fornemmelse, fordi vi fik etableret vores forsvar og samtidig spillede godt i angrebet, sagde Nick Rasmussen og tilføjede, at Lemvig/Thyborøn er en stærk modstander.

- De vil gerne få det til at lyde som om, de hverken kan kaste eller gribe, men det er alle sammen gode spillere med stor ligaerfaring. Det er ikke nogle lokale fiskere fra Thyborøn, alt respekt for dem, der er blevet hevet ind for at spille håndbold. Det er et godt hold og derfor gør det også ekstra godt at vinde heroppe, sagde Nick Rasmussen.

Han roste sin målmand Bertram Obling for at gøre et stærkt indhop. Skanderborg-keeperen kom ind efter 20 minutter og stod resten af kampen.

- Han var kraftigt medvirkende til, at vi kunne rejse hjem med de to point, sagde træneren om Skanderborgs unge målmand, der sluttede kampen med en redningsprocent på 37 procent.

Næste opgave for Skanderborg Håndbold bliver 17. september, hvor lokalrivalerne fra Århus Håndbold kommer på besøg i Skanderborg Fælledhal.

De vil gerne få det til at lyde som om de hverken kan kaste eller gribe, men det er alle sammen gode spillere med stor ligaerfaring. Det er ikke nogle lokale fiskere fra Thyborøn, alt respekt for dem, der er blevet hevet ind for at spille håndbold. Det er et godt hold og derfor gør det også ekstra godt at vinde heroppe.
Nick Rasmussen, Skanderborg Håndbold
Håndbold, Herreligaen
Lemvig/Thyborøn - Skanderborg 25-29 (14-12)

Lemvig/Thyborøn: Jesper Kokholm 6, Jonas Gade Nielsen 6, Jørgen Rasmussen 4, Rasmus Porup 2, Andreas Damgaard 2, Mathias Porsholdt 2, Mark Nikolajsen 1, Anders Agger 1, Emil Sidelmann 1

Skanderborg: Marcus Mørk 7, Jonas Samuelsson 6, Morten Balling 5 (5), Kristian Bonefeld 3, Mads Kalstrup 2, Morten Kirk Olesen 2, Nikolaj A. Nielsen 1, Lars Skaarup 1, Frederik Iversen 1, Bertram Obling 1

Stillingen undervejs: 1-4, 6-7, 9-8, 13-9, 14-12, 15-17, 19-19, 22-22, 23-27, 25-29

Skanderborg-keeper pillede to point i Vestjylland

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce