Shuttlebusser ved Smukfest tjekket af politiet: Halvdelen dumpede i kontrol

Halvdelen af busserne ved smukfest havde fejl og mangler, da politiet tjekkede dem. Arkivfoto: Bo Amstrup/Scanpix

Shuttlebusser ved Smukfest tjekket af politiet: Halvdelen dumpede i kontrol

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Otte af de 17 busser, som Sydøstjyllands Politi mandag og tirsdag har kontrolleret ved Smukfest havde fejl som gjorde, at de blev indkaldt til syn.

SKANDERBORG: Sydøstjyllands Politi gennemførte i løbet af mandag og tirsdag kontrol af de busser, der bruges som shuttlebusser i forbindelse med Smukfest. Og det viste sig at være en god ide.

På Tungvognscenter Syd hvor kontrollerne blev foretaget gik i alt otte busser ikke igennem.

Mandag blev 16 af de 17 busser kontrolleret og de syv af dem blev efter kontrollen indkaldt til syn. Seks på grund af fejl ved bremserne og én som følge af øvrige fejl og mangler.

Den sidste af de 17 busser, som blev kontrolleret tirsdag, havde også fejl ved bremserne og er derfor nu indkaldt til syn.

Af de otte busser, som blev indkaldt til syn, er tre tirsdag igennem synet og godkendte.

Hvad årsagen var til den ekstra kontrol, melder Sydøstjyllands Politi ikke noget om, men da politiet i Nordjylland tjekkede busser ved årets store spejderlejr dumpede næsten halvdelen af de 45 kontrollerede busser i forhold til sikkerhedskravene. Og da Sydøstjyllands Politi kontrollerede de busser, der kørte hjem fra spejderlejren blev 10 ud af 33 busser, der blev udvalgt til nærmere undersøgelse, indkaldt til syn, mens én bus fik inddraget nummerpladen på grund af problemer med bremserne. Der er altså en historik for, at det kan være en god ide at tjekke busser ved den slags store arrangementer.

Shuttlebusser ved Smukfest tjekket af politiet: Halvdelen dumpede i kontrol

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce