Munkekroen kan blive fjernet fra bybilledet

Om nogle måneder kan Munkekroen måske være fortid i bybilledet. Arkivfoto

Munkekroen kan blive fjernet fra bybilledet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Slots- og Kulturstyrelsen lægger op til, at bygning ikke længere skal være fredet. Hvis det sker, vil ejeren rive den gamle bygning ned hurtigst muligt.

Skanderborg: Spørgsmålet om, hvad der skal ske med Munkekroen på Adelgade, er ved at blive afklaret. Slots- og Kulturstyrelsen gav onsdag bygningens ejer besked om, at styrelsen er indstillet på en såkaldt affredning. 

Men først skal der være en offentlig høring med frist for indsigelser 9. februar. Herefter vil Slots- og Kulturstyrelsen træffe en endelig afgørelse senest 9. maj.

- Vi har gået og ventet i et vakuum. Vi har ikke vidst, hvor sagen endte, så jeg har egentlig ikke nogen plan. Men bygningen skal rives ned, med det samme den bliver affredet og vi får lov at fjerne den af kommunen, siger ejeren Finn Damgaard, Damgaard Ejendomme A/S.

Selskabet købte for et par år siden Munkekroen, der var en del af et konkursbo. Det viste sig, at den fredede bygning var så forsømt, at det ville koste omkring syv mio. kr. at renovere den. 

- Det var jo en gammel betændt sag fra det gamle konkursbo. Den tidligere ejer havde ladet Munkekroen stå til, siger Finn Damgaard.

Siden kæmpede han med støtte fra kommunen for at få ophævet fredningen. I første omgang sagde Slots- og Kulturstyrelsen nej, men i september i år lykkedes det at få besøg af folk fra Det Særlige Bygningssyn, der kiggede på Munkekroen i flere timer. 

Den gamle kro
Huset ligger på Adelgade 49A, og det har en lang historie som gæstgivergård og restaurant fra 1700-tallet og frem. Oprindeligt lå kroen uden for Skanderborgs byport, men da byen voksede, kom den til at ligge centralt ved den østjyske landevej, der blev etableret omkring 1839. Bygningen en har en lang, lav bindingsværklænge med fine mønstermurede tavl, og den vidner om ældre byggeskik og historie. Bygningen blev fredet i 1919 på grund af det arkitektoniske samt stedets kulturhistoriske betydning som gæstgivergård. 

Det var først i 1960'erne, den fik navnet Munkekroen, som hænger ved i dag. 

For lidt at bevare

- Sammen med borgmester Jørgen Gaarde (S) og et enigt byråd lykkedes det at få dem trukket til Skanderborg for at se på bygningen. De var der i tre timer og gennemgik den med en bygningsarkitekt. Vi kan måske bevare 10-15 pct. af de originale materialer, og så giver det ikke mening af bevare Munkekroen for enhver pris, selv om det er trist, hvis Skanderborg mister en af sine få fredede bygninger, siger Finn Damgaard. 

Han oplyser, at Museum Skanderborg kan overtage gamle døre, beslag og andre effekter, hvis museet ønsker det. 

- Men nu venter vi lige på 9. maj, og så laver vi noget på matriklen, der er rigtigt pænt. Men så langt er jeg endnu ikke begyndt at tænke, siger Finn Damgaard. 

Munkekroen kan blive fjernet fra bybilledet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce