Leifs tilværelse er smadret: Stråler jager ham ud i skoven

- Stråling har invalideret mit liv, jeg lever i en osteklokke og kan slet ikke fungere som menneske, siger Leif Hesselgren. Foto: Jens Thaysen

Leifs tilværelse er smadret: Stråler jager ham ud i skoven

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En af de mange, der generes af elektromagnetisk stråling fra trådløs teknologi er Leif Hasselgren. Han føler sig invalideret og tager nu konsekvensen og flytter i skoven.

Flugt: 70-årige Leif Hasselgren er en mand på flugt. På flugt fra den elektromagnetiske stråling, mikrobølger, der strømmer ud fra de utallige trådløse opkoblinger, vi alle er omgivet af.

Han er en af det hastigt voksende antal, der lider af EHS - elektro hyper sensitivitet - der udarter sig på forskellig vis, ofte ved stærke hovedsmerter og træthed.

- Det begyndte for fire år siden og er blevet værre og værre. På de fire år har jeg måttet flytte fire gange, men stort set lige meget, hvor man befinder sig, er man omringet af wifi og trådløse forbindelser. Det har invalideret mit liv, jeg lever i en osteklokke og kan slet ikke fungere som menneske, siger Leif Hesselgren, der siden ungdommen har arbejdet som billedkunstner.

I disse dage har han travlt med at pakke sit hjem i Virring ved Skanderborg ned i flyttekasser. Om to uger flytter han i skoven. Han har lejet sig ind i en skovbygning.

Han håber beliggenheden og skoven skærmer ham fra de værste påvirkninger fra wifi, telefoner, tablets, mobilmaster og alle muligt anden trådløs teknologi. For en sikkerheds skyld har han erhvervet sig en gammel campingvogn, han har fået lov at placere inde i skovens dyb, så han kan søge tilflugt dér.

Det er som en skruetvinge, der spændes ind på tindingerne, eller som om der er stukket nåle i hovedet.
Leif Hasselgren, EHS-ramt
Leif Hasselgren har ofte forladt sit hjem og søgt skoven for at overnatte der, fordi elektromagnetisk stråling gøre livet uudholdeligt og søvn umuligt. Fra 1. august flytter han af samme grund permanent ind i en bolig i en skov. Foto: Jens Thaysen
Leif Hasselgren har ofte forladt sit hjem og søgt skoven for at overnatte der, fordi elektromagnetisk stråling gøre livet uudholdeligt og søvn umuligt. Fra 1. august flytter han af samme grund permanent ind i en bolig i en skov. Foto: Jens Thaysen

Som en skruetvinge om tindingerne

I Leif Hasselgrens tilfælde er det mest wifi, der påvirker ham. Han er sikker i sin sag, for det er altid, når han befinder sig i nærheden af en wifi-forbindelse, han bliver dårlig. Og får det bedre, straks der slukkes for wifi'en. Generne optræder især i form af stærk hovedpine, men ikke sådan en, der klares med en treo.

- Det er som en skruetvinge, der spændes ind på tindingerne, eller som om der er stukket nåle i hovedet. Smerterne, der forplanter sig ud i kroppen, især til ryg og skuldre, giver også et generelt ubehag. Jeg er ofte vågnet med stærk kvalme og er kravlet ud på toilettet for at kaste op, fortæller Leif Hasselgren.

Leif Hasselgren har i disse tage travlt med at pakke sit hjem ned. Det er fjerde gang på fire år, han må flytte på grund af elektromagnetisk stråling. Foto: Jens Thaysen
Leif Hasselgren har i disse tage travlt med at pakke sit hjem ned. Det er fjerde gang på fire år, han må flytte på grund af elektromagnetisk stråling. Foto: Jens Thaysen

Flygter ud i skoven

Han har også fået tinnitus - som adskillige andre EHS-ramte - og følelsesløshed i venstre side af ansigtet. Når smerterne er størst, er han stort set ikke funktionsdygtig inden for noget som helst.

- Lige her og nu har jeg det nogenlunde. Ellers ville jeg slet ikke have været i stand til at gennemføre denne samtale. Når jeg har det værst, kan jeg ikke tale sammenhængende, nogle gange er jeg næsten ikke i stand til at få ord ud over mine læber.

Han har altid en madras liggende i sin bil, for nogle gange er strålepåvirkningen så stærk, at han tager flugten ud i skoven for at sove dér. En nødløsning, som nu bliver permanent.

Leif Hasselgren håber, at skoven er så lavfrekvent, at han kan få et tåleligt liv dér. Foto: Jens Thaysen
Leif Hasselgren håber, at skoven er så lavfrekvent, at han kan få et tåleligt liv dér. Foto: Jens Thaysen

Alt er forandret

EHS-lidelserne har ændret hans hverdag totalt. Smerterne tapper ham for energi og inspiration, så han ikke længere kan arbejde med sine malerier.

Helt almindelige rutinepærgede gøremål som indkøb planlægges nøje. Alle butikker har trådløse installationer, der gør butiksbesøg til en pine. Han beslutter hjemmefra præcist, hvad han skal købe, og han handler altid i den samme butik, hvor han ved, hvor alle varer ligger. Så er det hurtigt ind og hurtigt ud.

Som kunstner har kunstudstillinger og museumsbesøg været en stor del af hans liv. Det er slut nu.

- Jeg bliver ramt med det samme, jeg træder ind i et lokale med trådløs teknologi, og det er der meget af sådan nogle steder, siger Leif Hasselgren.

Som andre EHS-ramte går han ofte iklædt tøj med sølvtråde, fordi sølv har en barrikaderende effekt over for elektromagnetisk stråling. Af samme grund har han investeret i en sovekabine, et net med sølvtråde som en del af vævningen.

Ikke i tvivl

I sin pureste ungdom var han typograf, inden han slog sig på billedkunsten. Han afviser, at generne er forårsaget af arbejdet.

- Det er udelukket. Jeg var kun typograf i nogle få år, og det er fire-fem årtier siden. Og som kunstmaler har jeg kun brugt naturmaling.

- Det er en snes år siden, laptoppen blev hvermandseje, og siden har den trådløse verden vokset sig gigantisk. Nu har konsekvenserne af den udvikling også indhentet mig, og den vil indhente mange flere i fremtiden, siger Leif Hasselgren.

Leifs tilværelse er smadret: Stråler jager ham ud i skoven

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce