Kæmpe nedbrud: Mange webbutikker nede på Black Friday - overgravet kabel i Skanderborg er synderen

Arkivfoto: Morten Pape

Kæmpe nedbrud: Mange webbutikker nede på Black Friday - overgravet kabel i Skanderborg er synderen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Et fiberkabel er blevet gravet over ved Skanderborg. Det betyder, at mange webbutikker har været nede hele Black Friday.

Black Friday: Masser af webbutikker er lige nu gået ufrivilligt i sort.

De havde håbet, at Black Friday blev årets største handelsdag, men på grund af et ødelagt fiberkabel, har mange webbutikker været nede siden midnat, skriver TV2 Østjylland.

En af de sider, der lige nu er nede, er håndboldbutikken hshop.dk. Her tjener man normalt mere på Black Friday, end man gør på en almindelig måned.

- Det er noget rigtigt rod faktisk. Det her er langt vores største dag overhovedet, der er slet ikke noget at rafle om. Så det må gerne snart komme op igen, siger medejer, Henrik Rosenkvist, til TV2 Østjylland.

Sidste år havde hshop.dk i de to første timer efter midnat allerede modtaget de første 200 ordrer. Så derfor forventer Henrik Rosenkvist også et økonomisk tab på nedbruddet.

- Der er selvfølgelig nogle, der ryger i svinget. Men jeg håber, de vender tilbage og køber det, de skal, siger Henrik Rosenkvist til TV2 Østjylland.

Det er netværksudbyderen, Powerhosting, som er ansvarlig for nedbruddet på de webbutikker, der bruger dem som udbyder. På deres Facebook-side oplyser de, at nedbruddet skyldes et længerevarende fibernedbrud på deres hovedlokation i Stilling ved Skanderborg.

På en særligt oprettet status-hjemmeside oplyser Powerhosting, at nedbruddet skyldes et overgravet kabel i forbindelse med vejarbejde.

Også sundleg.dk, dinegaver.dk og flere andre webshops er nede.

Powerhosting oplyser på deres hjemmeside, at de lige nu forventer at problemet er løst omkring 9.30 dansk tid.

Hshop.dk er en af de webshops, der siden midnat har været uden forbindelse. TV2 Østjylland/
Hshop.dk er en af de webshops, der siden midnat har været uden forbindelse. TV2 Østjylland/

Kæmpe nedbrud: Mange webbutikker nede på Black Friday - overgravet kabel i Skanderborg er synderen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce