Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Gentleman-sport skal lære børn mere fairplay og mindre "fuck, det er noget lort"


Gentleman-sport skal lære børn mere fairplay og mindre "fuck, det er noget lort"

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Skanderborg Kommune tager fat i de små sportsklubber, som får vist sig frem på skolerne. Torsdag var der stævne med 130 børn fra Virring Skole og Skanderborg Realskole.

Skanderborg: Det kræver en del øje-hånd-koordination af ramme en cricketbold, og der fløj mange eder rundt mellem børnene på de grønne plæner bag Birkevej.

Her holder Skanderborg Cricketklub til, og her var over 100 børn torsdag mødt op for at spille mod hinanden.

- Vi spiller det til idræt, og Torben kom ud og viste os, hvordan vi skulle spille det her. Det er svært, man skal holde øje med meget. Man skal se, hvornår bolden kommer og have øjenkontakt med den. Og når man kaster, skal man være god til at ramme gærdet, fortalte August Dyhr Bertelsen.

Han er 11 år og går på Virring Skole, som Torben - alias Torben Knudsen fra Skanderborg Cricketklub - har besøgt.

- Vi blev kontaktet af kommunen og spurgt, om vi havde lyst til at være med i et pionerprojekt, og det ville vi gerne. I Skanderborg har man spillet cricket siden 1898, men vi er blevet overhalet af håndbold og fodbold, siger Torben Knudsen.

Lærer noget om fairplay og sportsmanship

Han står og kigger på, mens børnene spiller. De er delt op i mindre hold, der dyster mod hinanden. Ifølge Torben Knudsen er der meget, børn kan lære af idrætsgrenen.

- Det kræver finmotorik, og man får bevæget sig. Det er ikke sværere end at lære at spille rundbold. Men man skal være social, for man er sammen i lang tid, når man spiller. Det er også lidt en gentlemansport. Hvis en gærdespiller scorer en century (100 point, red.), så kan modstanderen godt finde på at klappe, mener Torben Knudsen.

Idrætslærer Nicolai Mosegaard Christensen fra Virring Skole stødte på cricket på læreruddannelsen.

- Det fantastiske er, at alle begynder på samme niveau, selv om nogle har lidt bedre boldøje. Vi arbejder også med fairplay og at klappe ad modstanderen. Og at man kan udtrykke sig på andre måder end: fuck, det er noget lort. That's not cricket, siger læreren med henvisning til det engelske udtryk, som man bruger, når noget ikke er i orden.