Flaskeautomat på speed: Smukgæster tester lynhurtig pantmaskine

Dansk Retursystem tester en ny super-pantmaskine på Smukfest. Den kan tage 120 flasker eller dåser i minuttet. Al panten heldes ind ad en luge på en gang - nemt for både pantsamlere og festivalgæster. Foto: Flemming Krogh

Flaskeautomat på speed: Smukgæster tester lynhurtig pantmaskine

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dansk Retursystem har placeret en super-hurtig pantautomat på Smukfest, for at gøre det nemt for festivalgæster og flaskesamlere at aflevere deres pant. Maskinen klarer 120 dåser i minuttet.

SMUKFEST: Kender du det? Du står i kø til flaskeautomaten i supermarkedet. Tiden snegler sig af sted. Én flaske ad gangen, der skal vende rigtigt. Og så, når det netop er blevet din tur, ja, så sætter skidtet ud.

Den slags frustrationer har Dansk Retursystem ryddet af vejen for Smukfest-gæsterne. På campingområdet bag ved Sølund er der nemlig opsat en pantautomat med pondus. Systemet er bygget ind i en container og har fået navnet Drop & Go.

Hvor en almindelig flaskeautomat kan kapere 40 flasker og dåser i minuttet, tager den store på festivalen gladeligt 120 stykker emballage på samme tid til glæde for festivalgæster og flaskesamlere.

Dåserne skal nemlig ikke puttes ind i maskinen én for én: Man tømmer simpelthen bare en sæk med pant ned i et stort gab, som maskinen inde i containeren lynhurtigt sorterer. En bon spyttes ud og kan indkasseres i Smukfests traditionelle pantboder.

Drop & Go
Når vi genanvender dåser og flasker, sparer vi både energi, råstoffer og CO2 til gavn for klimaet.

Fx sparer man 95 procent energi ved at genanvende en dåse fremfor at lave en af nye råstoffer.

Pantmaskinen Drop & Go kan tage 120 dåser eller flasker i minuttet. En almindelig flaskeautomat i et supermarked kan tage 40.

På Roskilde Festival blev der afleveret 55.000 stykker pant i Drop & Go. Her stod maskinen inde på festivalpladsen.
Det går lynhurtigt med at sortere dåser, plastflasker og glasflasker i maskinen. På Smukfest er det mest dåser, der kommer igennem systemet, fortæller Henrik Lous, projektleder i Dansk Retursystem. Foto: Flemming Krogh
Det går lynhurtigt med at sortere dåser, plastflasker og glasflasker i maskinen. På Smukfest er det mest dåser, der kommer igennem systemet, fortæller Henrik Lous, projektleder i Dansk Retursystem. Foto: Flemming Krogh

120 dåser i minuttet

Henrik Lous, projektleder, viser vidunderet frem inde i containeren, mens det vælter ind med dåser og flasker fra en sprække i væggen, hvor en pantsamler er i gang med at tømme en sækfuld pant.

Han har lavet flaskeautomater de seneste 20 år, og er en af dem i Danmark, der ved mest om den slags.

- I modsætning til en almindelig flaskeautomat, der kun har et kamera, har denne otte kameraer. Det betyder, at flaskerne kører lige igennem og ikke skal dreje, som vi kender det fra de gænges automater. Derfor kan vi kan køre 120 stykker emballage igennem i minuttet, og selv om en dåse er flad, kan maskinen også godt håndtere det, forklarer han.

Pantautomaten sorterer panten i plast, alu og flasker. På campingområdet ved Sølund, er det klart dåser, der kommer flest af i pantautomaten.

Plastflasker og dåser komprimerer maskinen med det samme, på den måde fylder emballagen tre gange mindre.

Maskinen maser dåser og plastflasker på stedet. Når de er komprimeret kan der være tre  gange så mange i et kar som dette. Foto: Kirstine Sckerl
Maskinen maser dåser og plastflasker på stedet. Når de er komprimeret kan der være tre gange så mange i et kar som dette. Foto: Kirstine Sckerl

55.000 stykker festivalpant

Pantmonsteret har allerede været afprøvet på dette års Roskilde Festival, men det er første gang, at den er på Smukfest.

- Det vi tester her, er at få brugere til at aflevere større mængder pant på en gang. Hensigten har været at bygge en maskine, som kunne klare mange flasker hurtigt, siger markedsdirektør i Dansk Retursystem, Marlene Fris.

Maskinen er en videreudvikling af den type pantstationer, som alleredes findes ved nogle af landets genbrugsstationer, blandt andet i Lystrup. Men hvor den kun tager imod specieltfremstillede poser til pant, spiller det ingen en rolle for maskinen på Smukfest.

Det eneste den ikke kan tage er ølkander og plastickrus. De skal fortsat afleveres i Smukfests egne pantboder.

Se videoen fra maskinen her:

Der er blevet uddelt poser til pant i lejrene. Hvordan det går med at sortere panten fra sit affald svinger fra lejr til lejr, siger Marlene Fris og smiler.

Hvor meget pant, der vil suse gennem maskinen på Smukfest, er ikke til at sige, men på Roskilde Festival, hvor den store pantmaskine stod inde på festivalpladsen, blev der indsamlet 55.000 stykker pant.

Det er ikke kun på festivaler, at maskinen har vist sit værd. Den fungerer også rigtig godt ude i virkeligheden.

En lignende pantmaskine har været stillet op ved Rødovrecentret, hvor indbyggerne hurtigt blev fortrolige med dens store kapacitet. I løbet af tre måneder blev der indsamlet 1,5 mio. flasker og dåser.

Se video fra flaskeautomatens indre på Stiften.dk.

Flaskeautomat på speed: Smukgæster tester lynhurtig pantmaskine

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce