Ny stor triumf for sejler-dronningen fra Horsens - helt til tops i Japan

Anne-Marie Rindom vandt karrierens andet World Cup-stævne, da hun sluttede øverst på podiet i Japan. Foto: William West, Scanpix

Ny stor triumf for sejler-dronningen fra Horsens - helt til tops i Japan

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Anne-Marie Rindom fulgte op på sit EM-sølv ved at snuppe guldet til world cup-stævnet i laser radial i Gamogori i Japan.

Gamogori: Anne-Marie Rindom fra Horsens Sejlklub har fundet den topform, som sidste år bl.a. sikrede hende en OL-bronzemedalje. For to uger siden hentede hun karrierens første EM-medalje, da hun fik sølv hængt om halsen, og natten til søndag strøg hun til tops til world cup-stævnet i laser radial-klassen i japanske Gamogori.

Anne-Marie Rindom har været med i topstriden gennem hele stævnet, og det var med mindst mulig margin, at sejren blev sikret. I et tæt og dramatisk medal race sluttede Horsens-sejleren på tredjepladsen foran henholdsvis franske Bolou og belgiske Emma Plasschaert. De tre både gik i mål inden for otte sekunder, og rækkefølgen med Rindom forrest og belgieren bagerst var lige præcis nok til at sikre Rindom den samlede sejr - ét point foran belgieren.

Anne-Marie Rindom havde også det held, at stævnets førende sejler, græske Karachaliou, blev diskvalificeret på grund af tyvstart. Anne-Marie Rindom troede derfor, at hun lå og kæmpede for at få en sølvmedalje, men den blev så efterfølgende konverteret til en af højeste karat.

Medal race blev afviklet i meget lette vindforhold. Det er normalt ikke Anne-Marie Rindoms favorit-forhold, men hun var godt forberedt, og det gav bonus.- Vi har sejlet i let vind hele ugen. Det har jeg og min træner (Piotr Wojewski, red.) arbejdet med, og vi fandt ud af, at jeg kan have fordel af at rykke lidt frem i båden, forklarede Anne-Marie Rindom.- Man vil gerne bruge kroppen hele tiden, men det går ikke i så let vind, for så bevæger båden sig, og man mister fart. Så det gælder om at bevare roen, sidde stille og håbe på, der kommer et lille vindtryk, sagde Anne-Marie Rindom om de specielle forhold, der prægede finalesejladsen.Det var anden gang i karrieren, at Anne-Marie Rindom sluttede øverst på podiet ved et world cup-stævne. Første gang var i Miami i 2015. Derudover tæller hendes topresultater VM-guld i 2015, OL-bronze og VM-bronze i 2016 samt EM-sølv i 2017. Anne-Marie Rindom var eneste danske sejler til start ved world cup'en i Gamagori. Om få dage er hun igen på startlisten i Japan - denne gang ved Enoshima Olympic Week på de samme baner, der skal sejles på ved OL i Tokyo 2020.

Ny stor triumf for sejler-dronningen fra Horsens - helt til tops i Japan

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Seneste klip fra superligaen
Afspil video
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen giver deres bud på aftenens danske nier!
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen giver deres bud på det danske angreb i kampen mod Montenegro.
Afspil video
Kom helt tæt på Alexander Zorniger og Brøndby IF!
Flemming Povlsen kom helt tæt på Brøndby IFs tyske træner, Alexander Zorniger.
Afspil video
Bechmann udpeger Superligaens fem bedste angrebskonstellationer!
Tommy Bechmann udpeger Superligaens fem skarpeste angrebskonstellationer.
Afspil video
Vi har interviewet FCM's tårnhøje angrebsduo!
Vi kom helt tæt på FC Midtjyllands angrebsduo, Paul Onuachu og Alexander Sørloth, og spurgte ind til deres samarbejde.
Afspil video
Kæft, trit og retning! Se analysen af Alexander Zorniger!
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen analyserer Alexander Zornigers tyske mentalitet.
Annonce
Annonce
Annonce