Horsens-sejlere drømmer stadig om top 10 til VM

Anne-Julie Schütt og Iben Nielsby har inden de tre sidste sejladser stadig muligheden for at sejle sig ind i top 10 i 49er FX. Foto: Dansk Sejlunion

Horsens-sejlere drømmer stadig om top 10 til VM

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Anne-Julie Schütt og Iben Nielsby har alt at vinde i de tre sidste sejladser i 49er FX. Anne-Marie Rindom var uheldig, men er stadig på en tredjeplads i laser radial.

Aarhus: Forholdene i Aarhusbugten er drilske. Det slog de danskere sejlere fast allerede før, VM blev skudt i gang i de olympiske bådklasser, og onsdag oplevede de fleste af dem det på egen krop.

I 49er Fx, hvor Danmark har tre både, der kæmper med om topplaceringerne, blev det til lutter tunge placeringer. Anne-Julie Schütt og Iben Nielsby, der kæmper for at holde trit med de to erfarne danske både med Ida Marie Baad og Marie Thusgaard og Jena Mai Hansen og Katja Salskov-Iversen, åbnede ellers med en 7. plads, men derefter blev det til 17.- og 25. plads.

- Det var lidt en blandet dag, men vi sejlede klogt i forhold til forholdene, siger Anne-Julie Schütt.

- Med den varme luft sker der sjove ting, og derfor skal man kigge mere ud af båden end normalt. I den sidste sejlads fik vi en vildt god start, men så glemte jeg at kigge mig over skulderen. Det drejer sig om et minut, men så var løbet kørt, siger Anne-Julie Schütt, der ellers havde fået en reminder fra Iben Nielsby.

Horsens-duoen hæfter sig ved, at de trods en samlet 18. plads før de tre sidste sejlader i guldfeltet, stadig har mulighed for at sejle sig ind i top 10.

De blev tidligere i VM-serien dømt for en tyvstart på 20 cm i en sejlads, som de vandt.

- Den førsteplads havde gjort en verden til forskel, men det er stadig fuldstændig op til os selv. Med en god sidstedag kan vi sejle os ind i top 10, så vi har alt at vinde i de tre sidste sejladser, siger Anne-Julie Schütt.

- Vi har lavet nogle enkelte dyre fejl undervejs, men vi går ind til afslutningen med stor selvtillid, siger Horsens-sejleren.

Tung 44. plads

Anne-Marie Rindom er i laser radial med i medaljekampen. Hun havde dog en uheldig onsdag. Horsens-sejleren lå med fremme i top-5 i dagens første sejlads for derefter at opleve sejladsen blive afblæst efter et vinddrop. Da sejladsen senere blev startet på ny, fik Anne-Marie Rindom ikke fanget vindtrykket. Denne gang blev sejladsen så gennemført - som dagens eneste - med en tung 44. plads som resultat. Det er nu Anne-Marie Rindoms fratrækker i pointregnskabet, og hun ligger på en samlet tredjeplads.

I finnjollen er André Højren Christiansen fra Vejle færdig. Han sluttede på en samlet 35. plads. Han åbnede ellers de afsluttende sejladser i guldfeltet med en 6. plads, men derefter fulgte tre sejladser med tunge placeringer, og det sendte ham ned i tabellen.

Horsens-sejlere drømmer stadig om top 10 til VM

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Seneste klip fra superligaen
Afspil video
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen giver deres bud på aftenens danske nier!
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen giver deres bud på det danske angreb i kampen mod Montenegro.
Afspil video
Kom helt tæt på Alexander Zorniger og Brøndby IF!
Flemming Povlsen kom helt tæt på Brøndby IFs tyske træner, Alexander Zorniger.
Afspil video
Bechmann udpeger Superligaens fem bedste angrebskonstellationer!
Tommy Bechmann udpeger Superligaens fem skarpeste angrebskonstellationer.
Afspil video
Vi har interviewet FCM's tårnhøje angrebsduo!
Vi kom helt tæt på FC Midtjyllands angrebsduo, Paul Onuachu og Alexander Sørloth, og spurgte ind til deres samarbejde.
Afspil video
Kæft, trit og retning! Se analysen af Alexander Zorniger!
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen analyserer Alexander Zornigers tyske mentalitet.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce