15-årig Horsens-sejler er det næste skud på talentstammen

Johan Schubert har fået ekstra gode betingelser for at dyrke sit talent ved at kunne træne med Anne-Marie Rindom. Foto Michael Svenningsen

15-årig Horsens-sejler er det næste skud på talentstammen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Johan Schubert er i øjeblikket til Ungdoms-VM i Kina i laser radial-klassen. Horsens-sejleren drømmer om at komme til tops i OL-bådtypen laser.

Horsens: Horsens Sejlklub er ved at få skabt en god og solid tradition for at skabe OL-sejlere. Anne-Marie Rindom har allerede været til De Olympiske Lege to gange, og i Rio for halvandet år siden var Anette Viborg også med, og en gang ude i fremtiden er der også afløsere på vej, så sejlklubben fortsat kan være repræsenteret til det ypperste af det ypperste, når det handler om sejlsport.

Et af emnerne er Johan Schubert. Han er kun lige fyldt 15 år, men i disse dage er han til Ungdoms-VM i laser radial-klassen i kinesiske Sanya. Han er blevet kåret til årets sejlsportstalent 2017 i en afstemning blandt sejlerne selv.

Pladsen til VM blev sikret via udtagelsessejladser, og her snuppede Johan Schubert pladsen i øvrigt foran Christian Winkler, der også hører til i Horsens Sejlklub.

- Ungdoms-VM er for sejlere op til 19 år, så jeg kan stille op en række gange endnu. Det her er mit første store mesterskab, så jeg er med for at lære, siger Johan Schubert.

Laser Radial-klassen er OL-båd hos kvinderne, mens mændenes hedder laser standard. Den eneste forskel på de to både er sejlets areal og højden på masten.

- Man skal være stor og stærk for at kunne sejle laser standard, så der går et stykke tid, inden jeg kan rykke op i den klasse, siger Johan Schubert.

Det gør til gengæld heller ikke noget at sejle laser radial, for her har han den bedste lærermester, som stort set kan opdrives.

- Det er ingen hemmelighed, at Anne-Marie Rindoms flotte resultater i laser radial, fik mig til at synes, at den bådtype var meget spændende, smiler Johan Schubert.

Og i det seneste stykke tid har han trænet med den olympiske bronze-vinder og tidligere verdensmester så ofte, det har kunnet lade sig gøre.

- Jeg blev spurgt af hendes polske træner Piotr Wojewski, om jeg ikke havde lyst til at træne med, og det kunne jeg selvfølgelig ikke sige nej til. Det må jo være fordi, at han kan se, at jeg kan finde ud af et eller andet i båden, siger Johan Schubert.

Som optakt til VM i Kina har han lige været 11 dage i Cadiz på træningslejr med Anne-Marie Rindom.

- Den slags giver ekstra selvtillid og lyst til at bruge de mange timer, der kræves. Jeg lærer utrolig meget ved at være med til at træne sammen med en af de allerbedste. Bare det at være en del af processen giver noget. Det vil svare til at en 15-årig fodboldspiller fik lov til at træne med superligaholdet, siger Johan Schubert.

Et OL er stadig langt ude i fremtiden, men man skal også have et mål at styre efter.

- Jeg har valgt at satse på laser standard, fordi det er en OL-båd, og så må jeg vente på, at min vægt passer til at sejle den, siger Horsens-sejleren.

Laser standard kræver en kampvægt på lidt over 80 kg, og det skal vel at mærke helst være muskler det meste.

- Jeg har højden med mine 190 cm, og så skal det andet nok komme, siger Johan Schubert.

Højden er vigtig, fordi sejleren så kan komme endnu længere ud at hænge på siden af båden og derved bliver trækket på masten hårdere.

Oven på VM i Kina skal 8. klasse på Sct. Ibs skole gøres færdig, inden Risskov Efterskole venter efter sommerferien.

- Når jeg kommer derop, kan jeg sejle alt det, jeg vil, også bor Anne-Marie Rindom jo i Aarhus, så det vil være lettere at komme til at træne med hende, når hun er hjemme, siger Johan Schubert.

 
 
Johan Schubert er i øjeblikket med til UVM i Kina i bådtypen laser radial. Foto Michael Svenningsen
Johan Schubert er i øjeblikket med til UVM i Kina i bådtypen laser radial. Foto Michael Svenningsen

15-årig Horsens-sejler er det næste skud på talentstammen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Seneste klip fra superligaen
Afspil video
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen giver deres bud på aftenens danske nier!
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen giver deres bud på det danske angreb i kampen mod Montenegro.
Afspil video
Kom helt tæt på Alexander Zorniger og Brøndby IF!
Flemming Povlsen kom helt tæt på Brøndby IFs tyske træner, Alexander Zorniger.
Afspil video
Bechmann udpeger Superligaens fem bedste angrebskonstellationer!
Tommy Bechmann udpeger Superligaens fem skarpeste angrebskonstellationer.
Afspil video
Vi har interviewet FCM's tårnhøje angrebsduo!
Vi kom helt tæt på FC Midtjyllands angrebsduo, Paul Onuachu og Alexander Sørloth, og spurgte ind til deres samarbejde.
Afspil video
Kæft, trit og retning! Se analysen af Alexander Zorniger!
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen analyserer Alexander Zornigers tyske mentalitet.
Annonce
Annonce
Annonce