Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Udflugt på havet


Udflugt på havet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Trinidads placering ud mod Det Caribiske Hav bidrog til byens rigdom - i dag bidrager havet til målrettede ture for byens mange turister.

Klokken er 9.00, da kaptajnen kalder os om bord på katamaranen og sætter kursen mod Cayo Blanco fra stranden Playa Ancón syd for Trinidad. En hel del franskmænd er sammen med et enkelt hollandsk par og os danskere på vej til den øde ø en times sejlads fra kysten.

Selv uden for sæsonen er varmen hård, og en tur på havet forfriskende.

Da vi ankommer, samler skibets besætning en medbragt bro, så vi kan komme tørfodede frem i det kridhvide sand.

På egen risiko må vi finde op til den overdækkede terrasse. Træfliserne på vejen er knækkede, så man skal se sig for. Jeg vælger at træde ud i det varme sand. En enkelt rød eremitkrebs viser sig at have en kæmpestor familie inde i skyggen ved siden af huset. De bevæger sig alle sammen sidelæns og langsomt sammenlignet med øglerne, der gerne vil have del i vores paella. Lige lovlig nærgående bliver de under spisningen, så de mest bange af os må løfte fødderne op på bænken, når de hurtige dyr kommer for tæt på.

Inden vi kommer til den hjemmelavede paella, er vi sprunget i vandet fra katamaranen. Snorkling på den anden side af øen er turens højdepunkt, og låne-udstyret er med i turens pris. En halv time søger vi efter farverige fisk i det klare vand. Koraller kigger vi til gengæld forgæves efter her.

Efter maden kan man nå at gå en tur rundt om øen, før katamaranen sejler os ind til land igen. Eller man kan gå i vandet, der er lavt på denne side af øen. Man skal omkring 50 meter ud for at kunne dykke, og nogle får den idé at ville svømme hen til et par pæle, hvor to pelikaner har slået sig ned.

De letter, da turisterne kommer svømmende til. 

Chilled i Trinidad