Oversigt: Julestemningen simrer i streetfoodmarkeder

Lørdag 8. december er der klippe-klistre-dag i Storms Pakhus. PR-foto: Rico Felross

Oversigt: Julestemningen simrer i streetfoodmarkeder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Julen står i mere end gastronomiens tegn hos landets streetfoodmarkeder. November og december byder på alt fra pakkeleg til julekor.

Storms Pakhus

Ved Odense Havn ligger Storms Pakhus i en tidligere lagerhal, som fra 15. november står i julens tegn, når pakhusets julelys bliver tændt. Det er ikke kun madboderne, der er inspireret af julens traditioner. Den sidste weekend i november byder indenfor til et julemarked. Igen i år afholder Storms Pakhus "Byens Største Pakkeleg" hver onsdag i december. Alle deltagere skal medbringe en pakke. Igennem december kan man også deltage i julekor med fælles sang. Lørdag 8. december er der klippe-klistre-dag og julefortællinger for børn. Derudover byder juletiden også på salg af juletræer, luciaoptog, fælles juletræspyntning og julebingo.

Adressen er Seebladsgade 21, 5000 Odense. Læs mere på www.stormspakhus.dk.

En af madboderne på Broens Gadekøkken er Grød. PR-foto: Grød
En af madboderne på Broens Gadekøkken er Grød. PR-foto: Grød

Reffen

På Refshaleøen i København ligger Reffen, som er en smeltedigel af streetfoodmarkeder og værksteder for kreative iværksættere. Fra 17. november går Reffen i julehumør og inviterer til Global Christmas. Pladsen bliver omdannet til et julemekka med input fra alle Reffens verdenshjørner. Både madboder og kreative værksteder vil lade deres nationaliteter skinne igennem, når de pynter op til jul. Reffens julekor vil også være at finde på pladsen, og alle er velkomne til at synge med. Den 13. december får Reffen besøg af et luciaoptog. Der vil også være mulighed for at købe juletræer og møde julemanden. Derudover kan man købe en særlig Reffen-julekalender hos ADP Planet. Bag hver låge gemmer sig en hemmelighed om Reffen. Adressen er Refshalevej 167 A, 1432 København K. Læs mere på www.reffen.dk.

Esbjerg Street Food. PR-foto
Esbjerg Street Food. PR-foto

Esbjerg Street Food

I Esbjerg Street Food byder over 14 boder på julestemning med mulighed for at købe juletræer, æbleskiver og gløgg. Oppyntningen til jul bliver i bedste Gertrud Sand stil (fra De Nattergales "The Julekalender", red.), men måske knap så overdrevet, lyder meldingen fra direktør Søren Gai Nielsen. For børnene vil der være dage, hvor de kan hjælpe med at lave julepynt. Julemanden kommer på besøg alle søndage i december. Der vil også være en postkasse, hvor børn kan aflevere et brev til ham med sine juleønsker. Når det kommer til gastronomien, byder alle køkkener på en speciel julegourmetmenu, som serveres ved bordet. Man skal huske at bestille på forhånd. J-dag, hvor julebryggen bliver frigivet, bliver også fejret 2. november. Adressen er Kongensgade 34, 6700 Esbjerg. www.streetfoodesbjerg.dk.

Arkaden Food Market i Odense. PR-foto
Arkaden Food Market i Odense. PR-foto

Arkaden Food Market

I hjertet af Odense ligger Arkaden Food Market. Udover at fejre sit 1-års fødselsdag i hele uge 49 byder november og december på en masse juleaktiviteter. Søndag 9. december gæster Sigurd Barrett og Bjørnen Bjørn Arkaden med "Sigurds Juleshow", 25. december kan børnene lave deres egen julesok, 23. december er der julefortællinger fra H.C. Andersens eventyr og julebal i nisseland for børnene. Juleklippeevent finder sted 11. november. Derudover kan besøgende opleve luciaoptog, livemusik og smage på juleinspireret retter fra alle verdenshjørner. Adressen er Vestergade 68, 5000 Odense. www.arkadenfoodmarket.dk.

Aarhus Street Food. PR-foto
Aarhus Street Food. PR-foto

Street Food Vejle

I samarbejde med omkringliggende restauranter, blandt andet Madindustrien, Tartan Pub og Tortilla Flats, inviterer Street Food Vejle for første gang på Vejle Julemarked. I gården under terrassen ved Street Food Vejle vil besøgende kunne gå på jagt efter julegodter og -gaver til toner af julemusik. I Street Food-lokalerne vil Julemandens Værksted få adresse. Her kan kreativiteten få frit spil med at klippe-klistre julepynt eller glasmaling på syltetøjsglas. Julemanden kigger også forbi. Vejle Julemarked finder sted i fire weekender fra 24. november til og med 16. december. Adressen er Dæmningen 44B, 7100 Vejle. www.streetfoodvejle.dk.

Aarhus Street Food. PR-foto
Aarhus Street Food. PR-foto

Aarhus Street Food

Julestemningen spreder sig i Aarhus Street Food i hele december. Det bliver blandt andet duften af hjemmelavede æbleskiver, der kommer til at hjælpe julehumøret på vej. De bliver lavet på en kæmpe æbleskivepande med ikke færre end 93 huller. Tørsten kan man slukke i en stærk og krydret gløgg, som også giver varmen. Derudover har alle madboderne en julespecial på menuen. Adressen er Ny Banegaardsgade 46, 8000 Aarhus C. www.aarhusstreetfood.dk.

Aarhus Central Food Market. PR-foto
Aarhus Central Food Market. PR-foto

Aarhus Central Food Market

På Skt. Knuds Torv i Aarhus ligger Aarhus Central Food Market. Fra 7. november kommer madmarkedet til at emme af julestemning. Den store, ovale bar i midten serverer juleøl fra Jacobsen og varm gløgg med småkager. Stadeholderne har sammensat særlige julemenuer, som blandt andet smørrebrød med confiteret and og risalamande. Søndag 16. december optræder et acapella-julekor på Skt. Knuds Torv under lystæppet, der løber gennem gaden fra Strøget. Adressen er Skt. Knuds Torv 7-9, 8000 Aarhus. www.aarhuscentralfoodmarket.dk.

Broens Gadekøkken

Det københavnske streetfoodmarked på Nyhavn går under navnet Broens Gadekøkken. Det ligger med udsigt til den grønlandske handelsplads ved Inderhavnsbroen. Her kan man smage på hele verden i forskellige gadekøkkener. Fra fredag til søndag hver adventsweekend står menuen på en særlig gourmet-juleret fra madboderne. Derudover er det også muligt at købe delikatesser, keramik og juletræer med hjem med fokus på økologi og bæredygtighed. Julemanden kigger også forbi. Adressen er Strandgade 95, 1401 København K. Læs mere på www.thebridgestreetkitchen.com. Adressen er Seebladsgade 21, 5000 Odense. Læs mere på www.stormspakhus.dk.

Oversigt: Julestemningen simrer i streetfoodmarkeder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce