Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Festival i æblernes by

På Ebelfestival skaber kunstneren Søren Lyngbye et kunstværk med børns og æblers hjælp. Foto: Ebelfestival.

Festival i æblernes by

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Siden 2004 har Ebelfestival været med til at plante æbletræer i Ebeltoft. På årets festival vil endnu en æblelund blive plantet i byen, der fejrer den runde røde og grønne frugt i efterårsferien.

Mere end 350 æbletræer er blevet plantet i små tofter rundt omkring i Ebeltoft. Siden 2004 har Ebelfestival, der afholdes i efterårsferien, været med til at plante æbletræer i 12 forskellige sorter på grønne områder, kommunen har stillet til rådighed. På den måde har festivalen gennem de seneste 13 år gjort Ebeltoft til æblets by, hvor lokale og besøgende kan smage sig gennem danske æblesorter. I år plantes endnu en æblelund, men det er langt fra det eneste, der sker, når Ebelfestival indtager købstaden i efterårsferien.

Med æblerne i centrum er der arrangementer for både børn og voksne. Fra skattejagt til MGP og æbletryk underholdes børnene på festpladsen, i museerne og i byens gader. For de voksne er der rock n' roll, swing og harmonikatræf foruden æblecykeltur, foredrag og kagekonkurrence.

Festivalen er åben fra klokken 10 til 17 fra lørdag 14. oktober til fredag 20. oktober. 21. oktober er åbningstiderne 10 til 15. Der er gratis adgang til festivalpladsen.

Læs mere om programmet på ebelfestival.dk.