Turister på løbetur med borgmester Bundsgaard: Skal opleve det nye Aarhus efter kulturhovedstadsåret

Journalisterne Laura Itzkowitz fra New York, Lindsay Lambert Day fra Atlanta og Berit Baugher fra New York er i disse dage på tur i Aarhus for at se, hvad Kulturhovedstad 2017 har haft af betydning for byen. Torsdag var de på 'run and talk' med borgmester Jacob Bundsgaard, der fortalte om byen undervejs. Foto: Emma Ahlgreen Haa

Turister på løbetur med borgmester Bundsgaard: Skal opleve det nye Aarhus efter kulturhovedstadsåret

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Aarhus Kommune har som en opfølgning på året som Kulturhovedstad 2017 inviteret en række udenlandske journalister til byen. Torsdag morgen var tre af dem på løbetur med borgmesteren.

AARHUS: Det kan godt være, at året som Kulturhovedstad er afsluttet, men det har sat sit aftryk på byen, og det budskab forsøger man nu at sprede ud til resten af verden.

Derfor er 12 journalister fra udlandet i den kommende tid inviteret til besøg i byen, hvor de blandt andet skal opleve, hvad Aarhus har at byde på kulturelt, gastronomisk og arkitektonisk.

Det fortæller Bent Sørensen, der er kommunikationschef for Aarhus 2017.

- Vi vil gerne vise journalisterne det nye Aarhus, siger han.

I disse dage er det tre journalister fra New York og Atlanta, der skal opleve, hvad byen har at byde på, og torsdag morgen var de så inviteret med på en løbetur med borgmester Jacob Bundsgaard (S).

Turen gik fra Rådhuset og til DOKK1, henover Havnepladsen op til Domkirken og op gennem Strøget. Løbeturen sluttede på Godsbanen og undervejs fortalte Jacob Bundsgaard om byen og attraktionerne, som de kom forbi.

- Det er en god måde for os at vise, hvad året som Kulturhovedstad har medført, og hvad vi har gjort, siger Bent Sørensen.

Han forklarer, at man har inviteret journalister for at sikre størst mulig udbredelse af kendskabet til kulturlivet, de internationale attraktioner og tilgængeligheden til regionen.

Kom på løbetur med Bundsgaard

Med på turen var blandt andet Laura Itzkowitz fra Architectural Digest i New York, der gerne ville høre Jacob Bundsgaard, hvad must see i byen er.

- Moesgaard, Aros, DOKK1 og Rådhuset er alle fire nogle spændene arkitektoniske perler, som jeg varmt kan anbefale, at man ser, sagde han.

Jacob Bundsgaard blev også spurgt, hvordan Aarhus skiller sig ud fra København - og hvad byen gør for at gøre opmærksom på sig selv.

- Aarhus er bare noget andet. Du kan gå rundt, og du har museer, by, natur og strand indenfor rimelig kort afstand, sagde han.

- Vi hører ofte, at vi har færre turister, og at byen er mere autentisk, og det kan folk godt lide. Det er en hyggelig by.

I løbet af efteråret genoptager Jacob Bundsgaard sin traditionelle onsdags-løbetur hvor alle, både turister og århusianere, kan løbe med og få sig en snak med borgmesteren.

På sin facebookside vil han informere om, hvornår turene finder sted, og hvor man skal møde op for at komme med.

Turister på løbetur med borgmester Bundsgaard: Skal opleve det nye Aarhus efter kulturhovedstadsåret

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce