Trods dumpekarakter til Smukfest: Udskældt busfirma garanterer for sikre skolebusser

PP Busser kører tre skoleruter i Aarhus Kommune. Firmaet holder til i industrikvarteret i Hasselager. Foto: Ole Christensen

Trods dumpekarakter til Smukfest: Udskældt busfirma garanterer for sikre skolebusser

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

PP Busser fik dumpet en stribe busser ved politirazzia på Smukfest. Firmaet kører også skolebuskørsel i Aarhus, men garanterer over for kommunen, at der er styr på sikkerheden.

Skanderborg: Når folkeskolerne mandag 13. august slår dørene op for et nyt skoleår, vil en del elever blive kørt til skole af selskabet PP Busser fra Hasselager. Det er firmaet, der fik alvorlige ridser i lakken ved politiets bus-razzia onsdag og torsdag ved Smukfest i Skanderborg.

Ud af 22 undersøgte busser fandt politiet fejl ved halvdelen onsdag og yderligere fejl ved fem ud af seks kontrollerede torsdag. Der var fejl ved styretøj og bremser, nedslidte dæk, en utæt dieseltank, manglende bremselys og defekte nødudgange. En enkelt bus fra PP Busser fik torsdag klippet pladerne, da den havde fejl to dage i træk.

Ikke alle kontrollerede busser var fra PP Busser, siger firmaet selv. Det står for al shuttlebuskørsel på festivalen, men der ankom også busser fra andre selskaber med gæster.

Tilbage står dog billedet af et firma, som ikke har 100 procent styr på sikkerheden.

Kommunen får garanti

Omtalen af busselskabets genvordigheder fik fredag de ansvarlige i Børn og Unge i Aarhus Kommune til at tjekke op på sine busleverandører. Børn og Unge står for skolebuskørslen i kommunen.

- Vi har fra Aarhus Kommune en kontrakt med Todbjerg Busser om skolebuskørsel, og Todbjerg Busser bruger på tre ruter PP Busser som underleverandør. Det er på to ruter til Mårslet Skole og en rute til Bavnehøjskolen i Kolt, oplyser økonomi- og administrationschef Hardy Pedersen fra Børn og Unge til Århus Stiftstidende.

- Vi har jo også læst om busserne ved Smukfest, så vi spurgte fredag morgen Todbjerg Busser, om de nu havde styr på deres leverandør. Efterfølgende har PP Busser skriftligt tilkendegivet over for Todbjerg Busser, at de busser, der skal køre skolebuskørsel fra mandag, sikkerhedsmæssigt er helt i orden, fortæller Hardy Pedersen.

- Dermed føler jeg mig tryg ved, at tingene er i orden. Og mere kan vi ikke rigtigt gøre nu. Men spørgsmålet om bussernes vedligeholdelse tager vi op med vores leverandør på møder i efteråret, siger økonomi- og administrationschefen.

Ifølge PP Busser kører man også tre skolebusruter i Nordjylland. Også her skal busfirmaet levere en redegørelse - til Nordjyllands Trafikselskab.

Århus Stiftsidende har spurgt Østjyllands Politi, om der er planer om trafikrazzia over for skolebusser på første skoledag mandag. Svaret er:

- Vi oplyser aldrig på forhånd om kommende razziaer. Men vi er generelt altid særligt opmærksomme omkring skolestarten.

Trods dumpekarakter til Smukfest: Udskældt busfirma garanterer for sikre skolebusser

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce