Tre bilister kørte over 100 km/t på Ringvejen: Politiet på jagt efter fartsyndere i Aarhus V

En trafikindsats i det vestlige Aarhus gav endnu en gang pote fredag aften. Foto: Kim Haugaard

Tre bilister kørte over 100 km/t på Ringvejen: Politiet på jagt efter fartsyndere i Aarhus V

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Østjyllands Politi lavede fredag aften og nat en trafikindsats i det vestlige Aarhus.

AARHUS: Fredag aften og nat var Østjyllands Politi igen på jagt efter trafiksyndere i det vestlige Aarhus, og igen gav det pote. 28 bilister fik hilsener med hjem fra mødet med politiet - i alt 38 forseelser blev det til - især for at køre for stærkt.

For eksempel valgte en bilist at køre 120 km/t ad Ringvejen, hvor man kun må køre 70. Han kørte også for tæt på andre bilister og overhalede højre om - alt sammen lige foran en civil politibil, der kunne filme hele baduljen. Bilisten kan derfor se frem til en periode uden bil. Et andet sted på Ringvejen blev en bilist målt til at køre 101 km/t. Da han blev stoppet, forsøgte han at stikke af til fods uden dog at komme særlig langt. Da politiet indhentede det ham, viste det sig, at han også var påvirket af narkotika. Og som rosinen i den fartglade pølse-ende, valgte en tredje bilist - vi har stadig ikke forladt Ringvejen - at bruge begge vejbaner til at køre 100 km/t. Da han blev stoppet, viste det sig også at han havde en promille, "der lå noget over den tilladte promillegrænse", som det står i politiets rapport.

Hos Østjyllands Politi undrer politikommissær Amrik Singh Chadha sig over resultatet af indsatsen.

- Der er stadigvæk en del trafikanter, der tror, at færdselsloven er vejledende. Det er den ikke, og så må man tage konsekvensen heraf. Politiet har stor fokus på området, og politiets indsatser har forbedret forholdene i området, men der er stadigvæk en del at arbejde med, hvorfor vi også fremadrettet vil sætte hårdt ind over for de trafikanter, der sætter andres menneskeliv på spil, siger han.

Tre bilister kørte over 100 km/t på Ringvejen: Politiet på jagt efter fartsyndere i Aarhus V

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce