Til kamp mod tvangsindlæggelser: Aarhus Kommune og regionen dropper abespil om regningen for psykiatrien

Region Midtjylland, kommunerne og staten har i årevis trukket tov om fordelingen af udgifterne til det psykiatriske behandlingssystem. Arkivfoto

Til kamp mod tvangsindlæggelser: Aarhus Kommune og regionen dropper abespil om regningen for psykiatrien

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Regionen og Aarhus Kommune rykker tættere sammen for blandt andet at reducere antallet af tvangsindlæggelser. I Aarhus resulterer det eksempelvis i åbningen af Psykiatriens Hus.

ØSTJYLLAND: Formaliseret og forpligtende samarbejde på tværs.

Sådan lyder en af de afgørende anbefalinger fra en arbejdsgruppe, der har endevendt mulighederne for at bremse stigningen i antallet af tvangsindlæggelser.

I både Aarhus Kommune og Region Midtjylland er der en erkendelse af, at samarbejdet mellem de to afgørende aktører i psykiatrien bør være bedre. I flere år har der blandt andet verseret et abespil om regningerne for psykiatrisk behandling af indbyggerne i Aarhus og resten af Midtjylland.

- Kommunen kan være bedre til at levere de rigtige bosteder til psykiatriske patienter, og regionen bør råde over flere sengepladser. Men vi skal væk fra en tankegang, hvor vi ser på en adskilt psykiatri og droppe stridigheder om at placere skylden for udfordringerne. Det handler om at styrke samarbejdet på tværs til gavn for mennesker med psykiske lidelser, siger rådmand Kristian Würtz (S) fra social- og beskæftigelsesområdet i Aarhus.

Kort om arbejdsgruppen
I maj 2017 besluttede direktionen i Region Midtjylland og politidirektørerne i de tre politikredse i regionen at nedsætte en arbejdsgruppe vedrørende tvangsindlæggelser. Baggrunden var, at der er sket en stigning i antallet af tvangsindlæggelser i Region Midtjylland, og at psykiatriske patienter fylder tiltagende meget i politiets arbejde.

Arbejdsgruppen fik til opgave at analysere stigningen i antallet af tvangsindlæggelser og komme med anbefalinger til, hvordan antallet af tvangsindlæggelser kan nedbringes.

Arbejdsgruppen har været sammensat, så den rummede aktører med kendskab til tvangsindlæggelser. Det gjaldt repræsentanter fra: De tre politikredse i regionen, kommuner, almen praksis, hospitalspsykiatri og Sind.

De syv anbefalinger fra arbejdsgrupper lyder: 1. Tidlig opsporing og indsats over for unge, som mistrives. 2. Forbedre registrering og anvendelse af data om selvskade. 3. Hurtig og fleksibel indsats. 4. Alternativer til indlæggelse. 5. Psykiatrisk bistand. 6. Bedre indsats. 7. Formaliseret og forpligtende samarbejde på tværs.

Afgørende fællesskab

Kristian Würtz fremhæver det kommende Psykiatriens Hus som et skoleeksempel på tværgående samarbejde.

Både Aarhus Kommune og Region Midtjylland bidrager til huset, som skal åbne i Aarhus i februar næste år.

Ifølge formand Jacob Isøe Klærke (SF) fra Psykiatri- og socialudvalget i Region Midtjylland skal kommuner, region og stat i fællesskab gøre en indsats for at vende udviklingen indenfor psykiatrien som helhed og den kedelige udvikling i antallet af tvangsindlæggelser i særdeleshed.

Han peger på initiativet "Den Nære Psykiatri", der i begyndelsen af i år blev sat i søen for at styrke samarbejdet mellem aktørerne på psykiatriområdet.

- Det kræver noget ekstra at vende situationen i psykiatrien. Men jeg er sikker på, at det lader sig gøre ved at rykke tættere sammen. Lige nu er der fokus på psykiatrien fra mange sider - også ved styrkelser af økonomien. Så tidspunktet er rigtigt, vurderer Jacob Isøe Klærke.

Til kamp mod tvangsindlæggelser: Aarhus Kommune og regionen dropper abespil om regningen for psykiatrien

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce